Du kan godt glæde dig: DMI er optimister

Generelle nyheder

17/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mon det holder tørt til Skt. Hans på søndag?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad end, du har brugt weekenden på sofaen for at se den danske sejr i Le Mans eller på at få ordnet ting i huset og haven eller måske bare hygget med familie og venner, så har du nok lagt mærke til det:

Det har været - vådt.

Sørligt lørdag stod det ned i store dele af landet, og selvom søndag var noget mildere hvad nedbør angår, kom der altså stadig en god portion vand.

Det lover ikke godt for næste weekend, hvor det er Skt. Hans, men ifølge DMI ser det i slutningen af ugen ud til, at vi kan se frem til nogle næsten sommerlige dage.

Her vil solen skinne lystigt og det vil holde tørt. Temperaturen tager et nøk opad, så vi fredag vil få op mellem 18 og 23 grader.

Så hvis man savner det mere sommerlige vejr, er der altså lidt at glæde sig til i denne uge.

Men det er jo slutningen af ugen, så hvordan ser det ud de første tre dage?

Mandag

I dag får vi lidt eller nogen sol, men i perioder bliver det mere skyet og i løbet af dagen kommer der byger, især i Jylland, hvor de lokalt også kan være med hagl eller torden.

Temperaturerne vil komme op mellem 15 og 20 grader og svag til jævn vind omkring syd.

I aften får vi nogen eller en del sol, men også enkelte byger, inden det i nat bliver mere skyet vestfra, men stort set tørt. Temperaturerne ryger ned mellem 8 og 13 grader.

Tirsdag

I den nord- og nordvestlige del af Jylland bliver det mest skyet med enkelte byger.

I resten af landet får vi lidt eller nogen sol og tørt vejr, men ud på dagen bliver det mere skyet sydfra. Temperaturerne når op mellem 15 og 20 grader.

Tirsdag aften og natten til onsdag bliver det en overgang skyet i den sydlige og østlige del af landet og omkring Østersøen og på Bornholm kan man se få regn. Ellers bliver tørt og til dels klart vejr med temperaturer ned mellem 8 og 14 grader.

Onsdag

På Bornholm starter det med regn onsdag, men ellers bliver det gørt med nogen eller en del sol.

Temperaturerne vil nå op mellem 13 og 18 grader.

Aftenen bliver tør med en del sol og natten til torsdag byder på ret klart vejr og temperaturer ned mellem 7 og 12 grader, lokalt måske lidt køligere.