Mikkel Petersen
En mulig fred i Ukraine kan forværre sikkerheden i Baltikum – netop som 800 danske soldater lander tæt på Ruslands grænse.
Danmark opruster markant ved NATO’s østlige flanke. I dag rejser 800 danske soldater til Letland som en del af Forsvarets største udenlandske mission. Missionen sker i en tid, hvor bekymringen for russisk aggression vokser, og hvor en potentiel fredsaftale i Ukraine kan ændre trusselsbilledet dramatisk.
Skriver TV2.
De danske styrker – herunder kampvogne og infanterikampkøretøjer – skal indgå i NATO’s kollektive forsvar og afskrækkelse. Det danske bidrag beskrives som et af de mest slagkraftige i alliancen og er en direkte reaktion på den stigende militære spænding langs grænsen til Rusland.
Ifølge hærchef Peter Boysen er det vigtigt at vise styrke i mødet med Rusland. Han udtrykker det med klare ord: “Det eneste, russerne efter min mening har respekt for, er den store hammer. Og det er den, vi nu sender til Letland med en tungt bevæbnet kampbataljon.”
Fred kan føre til øget russisk pres
Selvom en fredsaftale i Ukraine kunne bringe håb, skaber den samtidig usikkerhed blandt NATO’s styrker i Baltikum. En fred vil nemlig kunne frigøre russiske tropper fra Ukraine og give dem mulighed for at fokusere militært mod Baltikum, hvor flere lande har russiske mindretal og historisk sårbare grænser.
Generalmajor Jette Albinus, chef for NATO’s styrker i Letland, advarer om netop den risiko: “Her er det tydeligt for enhver, at en eventuel fredsaftale i Ukraine vil medføre, at Rusland kan udgøre en langt større trussel, fordi de vil være i stand til at flytte deres styrker op til grænsen mod Baltikum.”
Skarp efterretningsvurdering fra Danmark
En rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland inden for to år vil kunne udgøre en “troværdig trussel” mod flere NATO-lande. I lyset af det har Danmark skruet op for sin militære tilstedeværelse – dog med begrænsning. Den aktuelle mission i Letland varer fire måneder, hvorefter tropperne roteres.
Forsvaret peger på, at truslen både kræver en stærk tilstedeværelse i udlandet og samtidig opbygning af kapacitet på hjemmebane. Det danske forsvar står dermed over for en balancegang mellem at afskrække og forberede sig på det, mange i NATO nu kalder en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
