Pensionist med flere gode råd: Sådan får jeg de laveste elpriser

Forbrug

13/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Kim har holdt øje med sit elforbrug i flere år nu. Det kommer endelig til at betale sig

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi mærker alle sammen, hvordan priserne stiger. Gas, indkøb, benzin og især strøm er steget i pris på det sidste.

Det mærker 73-årige Kim Biel Nielsen også. Men han har fundet en måde, at få de laveste elpriser.

Det skriver Finans

Allerede for et år siden var Kim Biel Nielsen ramt af de høje elpriser. Dengang begyndte han at benytte appen Barry, hvor han kunne købe el til øjeblikspriser, der var blevet fastsat gennem Nord Pool, der er den nordiske elbørs. Nu har ejerne bag Barry dog valgt ikke længere at sælge el til private.

Derfor har Kim Biel Nielsen været nødt til at se sig om efter et alternativ, for at spare på de høje elpriser.

Skiftet til atomkraft

Kim har blandt andet valgt at skifte elleveranddør til Kärnfull Energi, som tilbyder strøm fra svensk atomkraft. Det er dog ikke kun for at få den bedste pris men også for at passe på miljøet.

Derudover bruger han to nye apps til at holde styr på sit forbrug og sikre sig den billigste elpris.

Den ene app hedder "Min Strøm." Den giver ham overblik over hans elforbrug time for time.

Den anden hedder "Elspotpriser" og giver ham et overblik over priserne på strøm i løbet af de næste 24 timer.

To apps til at hjælpe

Når Kim Biel Nielsen står op laver han sig en kop kaffe ligesom mange andre danskere. Men det næste han gør er at tjekke de to apps, for at planlægge sit strømforbrug i løbet af dagen.

"Jeg kigger, hvornår det bedst kan betale sig at bruge min vaskemaskine, men jeg tjekker selvfølgelig ikke priserne hele dagen. Livet skal selvfølgelig ikke handle om, at man kun jagter elpriser," siger Kim Biel-Nielsen.

Kim holder gerne øje med elpriserne, og indrømmer også at der godt kan gå sport i at spare to kroner ekstra, men han er dog endnu ikke begyndt at stå op om natten for at spare på strømmen.

»Det handler om, hvor stor forskellen er på priserne, og hvor meget jeg kan spare. Hvis der er mere end 2 kr. at spare, så kan der sagtens gå sport i den,« fortæller han.

Håber det bliver endnu nemmere

Selvom der er gået sport i det for Kim Biel Nielsen, fører han ikke et præcist regnskab med, hvor meget han har sparet.

Hans forsigtige bud vil dog være at han sparer to til fire kroner om dagen. Det løber op i et omkring tusinde kroner på et år.

»Et forsigtigt bud vil være, at jeg har sparet 2-4 kr. om dagen. Dermed et par tusinde kroner. Det kan blive til en enkelt god middag, men det er igen sporten i det,« slår han fast.

Kim Biel Nielsen håber at den teknologiske udvikling på sigt kan betyde, at det bliver endnu nemmere at styre sit strømforbrug.