Dagli'Brugsen slukker for strømmen i protest

Forbrug

05/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

300 Dagli'Brugser slukker i dag strømmen i protest

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Priserne på gas, el og benzin er lige nu skyhøje og ser kun ud til at ville stige i fremtiden.

Det får nu en række Dagli'Brugser til at forsøge at råbe politikerne op i en samlet aktion

Det skriver DR

Handl ind i mørket

Hvis du planlægger at handle i dag, kan det være at det kommer til at ske i mørke.

I dag klokken 12.00 går lyset nemlig i samtlige Dagli'Brugser landet over.

Strømafbrydelsen er planlagt til at være i fem minutter.

Strømafbrydelsen er en del af en samlet aktion, hvor de 300 forretninger forsøger at protestere mod de stigende energipriser.

Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser for butikkerne, hvis prisen på el stiger yderligere.

Det fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, der driver Dagli'Brugsen til DR.

"Priserne på energi kan true butikkernes eksistens," siger han.

Råbe politikkerne op

En af de butikker, der slukker strømmen i fem minutter, er Dagli'Brugsen i den nordjyske landsby Birkelse.

"Vi vil råbe politikkerne op og gøre dem opmærksomme på, at der må gøres noget, hvis de små butikker skal overleve," siger Anders Kaa, der er næstformand for den lokale brugsforening.

Dagli'Brugsen er en dansk kæde af mindre supermarkeder under Coop Danmark.

Kæden, der blev grundlagt i 1992, består pr. marts 2012 af 379 butikker over hele landet, primært beliggende i mindre byer og beboelsesområder i de større byer. Butikkerne er forholdsvist små, men har et bredere sortiment end discountbutikker. Alle butikkerne holder åbent alle ugens dage.