Arla udfaser produkter: 200 millioner kroner i underskud på fire år

Forbrug

07/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er slet ikke gået, som man havde regnet med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Arla introducerede brandet Jörd var det med en målsætning om at fange de klimabevidste danskere og tilbyde plantebaserede alternativer til animalske produkter.

Men i løbet af de seneste fire år har Jörd mildest talt skuffet, når det kommer til salg.

Faktisk har de fire år resulteret i et samlet underskud i Jörd på - hold nu fast - 200 millioner kroner.

Det skriver Jyllands-Posten.

Udfaser produkter

Derfor begynder Arla nu at udfase flere varianter af plantedrikke.

Arla Danmarks direktør, Henrik Liballe Hansen, siger til Jyllands-Posten, at der særligt er to trends blandt forbrugerne, der nu får Arla til at træde på bremsen.

For det første handler det om prisen efter det, han selv kalder inflationskrisen.

For det andet handler det om, at ernæringsværdien i plantedrikke har vist sig at være mindre end i mælk i takt med, at forskere har undersøgt de vegetabilske alernative.

"Klima er stadig vigtigt for forbrugerne, men det er komplekst for den enkelte at vurdere, om den klimamæssige gevinst ved plantedrik er så stor, at det giver mening at give en merpris," siger han til Jyllands-Posten.