Kommer der en ny dræber-variant af coronavirus?: Eksperten forklarer

corona

23/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Flere steder i Europa har der været talt om, at der er en risiko for, at der kan komme en ny dræbervariant af coronavirus. Også i et laboratorium i USA har man kunnet dyrke en ny form for corona, da både er mere dødelig og smitsom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I et laboratorium i Boston har man kunnet skabe en coronavirus, der virkelig er potent. Den pågældende nye virus slog 80 procent af alle smittede mus ihjel. Det skriver bl.a. Daily Mail.

Forsøgene kritiseres fra flere sider, idet ingen ønsker en ny og potent virus i omløb.

Det er dog ikke en menneskeskabt mutation, som flere politikere advarer imod. I Tyskland har den tyske Sundhedsminister, Karl Lauterbach, nævnt risikoen for, at der kan opstå en særlig farlig version af coronavirus.

I foråret slog den tyske sundhedsminister tromme for en variant, der var lige så smitsom som Omikron, men lige så dødelig som Delta. Selv kaldte han blandingen af de to varianter for en 'dræbervariant'.

En af Tysklands førende virologer tror dog ikke på sundhedsministerens skræmmekampagner.

"Jeg tror, ​​at en 'dræbervariant' er ret usandsynlig. Selvfølgelig kunne en lidt farligere variant dukke op igen denne vinter," fortalte lederen af ​​Instituttet for Virologi og Immunbiologi ved Universitetet i Würzburg, Lars Dölken, i et interview med Main-Post.

"Men efter de to omikron-bølger har vi meget større immunitet i befolkningen. Ser man længere ud i fremtiden, er det mere sandsynligt, at der opstår flere harmløse varianter, og at problemet bliver mindre i takt med, at befolkningens immunitet øges," fortsatte Lars Dölken.