Nu kan plejehjemsbeboere og alle over 85 år få fjerde coronavaccine

corona

15/09/2022

Fra i dag kan den første gruppe få det fjerde stik med coronavaccinen. Foto: Shutterstock
Fra i dag kan den første gruppe få det fjerde stik med coronavaccinen. Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Alle over 50 får tilbudt vaccinen i løbet af efteråret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efteråret er officielt begyndt, og det betyder, at det er blevet tid til endnu en omgang coronavacciner.

Denne gang er vaccinen tilpasset den meget smitsomme Omikron-variant, som smittede danskere i hundredetusindvis sidste vinter.

Den første gruppe, der bliver tilbudt det fjerde stik, er plejehjemsbeboere og alle over 85 år, og de kan få stikket allerede fra i dag.

Fra d. 1. oktober vil alle over 50 blive tilbudt vaccinen.

Selvom smittetallene lige nu er meget lave, gælder det om at få givet så mange vacciner som muligt, inden efterårs- og vinterbølgen begynder at gøre sit indtog. Det er derfor, man starter med at tilbyde det fjerde stik til de mest sårbare grupper.

Du får invitationen til det fjerde stik i din e-Boks, og du bestiller tid til vaccinen på hjemmesiden vacciner.dk. Hvis du bor på plejehjem, har du mulighed for at få det fjerde stik på din bopæl.