Jo Nesbø udsender ny bog om Harry Hole

Bøger

31/10/2022

Pressefoto
Pressefoto

Skrevet af Redaktionen

Den 62 år gamle nordmand Jo Nesbø er klar med en ny krimi i sin populære serie om Harry Hole.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Blodmånen, der er 13. bind i serien om Harry Hole udkommer den 9. november 2022 i Danmark.

Det første bind i serien Flagermusmanden blev udgivet på norsk i 1997, og vandt i 1998 den store skandinaviske krimipris Glasnøglen. Bogen udkom på dansk i år 2000.

I Blodmåne følger vi igen Harry Hole. Denne gang drikker han sig fuldstændig i hundene, mens han sørger over, alt det han engang havde.

Nu bor Harry Hole ved den ældre skuespiller Lucille, hvor han i bytte for tag over hovedet, skal hjælpe hende med at flygte fra sin enorme gæld til et narkokartel.

To piger forsvinder og findes dræbt, og da en af de mistænkte i sagen henvender sig til Harry Hole for at få hjælp, nægter han i første omgang indtil Lucille bliver taget som gidsel.

Hvis Harry formår at opklare sagen, vil han få Lucille igen og oveni det en sum penge, der kan dække Lucilles gæld. Derfor samler han et hold bestående af sin narkosælgende barndomsven, en korrumperet politimand og en dødssyg psykolog.

Sammen har de nu 10 dage til at opklare sagen, mens der varsles blodmåne over Oslo.

Vidste du det?

Jo Nesbø skriver ikke kun bøger til voksne. Han har også udgivet børnebogsserien om Doktor Proktor. Her er det ikke blod, der er i højsædet, men i stedet sjov og ballade, mens man følger de to børn Lise og Bulle og deres eventyr med farlige anakondaer, en skør doktor og et ultra-stærkt pruttepulver!

Nesbø er dog ikke kun forfatter. Han har tidligere været professionel fodboldspiller i den norske Tippeliga-klub Molde FK. Derudover er han både journalist, musiker og uddannet civiløkonom.

I Norge er han faktisk lige så kendt som frontfigur i sit band Di Derre (Dem dér).

Du kan læse meget mere om Jo Nesbø her, og du kan finde alle hans bøger også.