Nicolai Pedersen
Børn får det også næsten dagligt.
Når man pakker madpakker og finder hurtige løsninger i hverdagen, ryger der ofte noget i kurven, som virker både nemt og fornuftigt.
Farverige emballager og søde smage gør det let at vælge noget, der virker som et sikkert hit hos børnene.
Mange går efter produkter, der signalerer sundhed, især når der står noget om mælk eller frugt.
Samtidig skal det være hurtigt at tage med og nemt at spise på farten.
Derfor ender de samme varer tit i køleskabet uge efter uge.
Og netop her gemmer der sig en vane, som flere måske burde kigge nærmere på.
Skjult sukker
Flere af de populære, søde yoghurter indeholder overraskende meget sukker. Mængden af sukker i én yoghurt kan være overraskende høj og nærme sig det, man ellers ville forbinde med en dessert.
For et barn er det en ret stor mængde, især hvis det bliver en daglig rutine.
Ingredienslisten bruger ofte andre navne for sødestoffer, som sirup eller koncentrat, hvilket kan gøre det svært at gennemskue, hvor meget sukker produktet reelt indeholder. Resultatet er dog det samme, nemlig hurtige kulhydrater, som kroppen optager med det samme.
Markedsføringen lægger typisk vægt på næringsstoffer som calcium eller frugtindhold, hvilket kan give et sundere indtryk, end produktet egentligt fortjener. I praksis er frugtmængden ofte begrænset, mens smagen primært kommer fra sødning og aroma.
Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at tilsatte sukkerarter holdes under en vis del af det daglige indtag. Allerede én sød yoghurt kan komme tæt på grænsen for børn.
Hvad kan du vælge
Store mængder sukker på kort tid kan give et hurtigt energiboost, men det efterfølges ofte af et liges så markant fald i energiniveauet.
Når kroppen får meget sukker på én gang, stiger energien hurtigt. Kort efter falder den igen, og lysten til mere sødt melder sig.
Over tid kan det påvirke både vægt og kroppens evne til at håndtere sukker. Samtidig vænner børn sig til kraftige smage, hvilket gør mere neutrale produkter mindre attraktive.
Et enkelt skift kan gøre en stor forskel. Naturel yoghurt uden tilsat sukker giver mulighed for selv at styre smagen. Frisk frugt eller en smule honning kan give sødme uden at overdrive.
Andre alternativer kan være græsk yoghurt med højere proteinindhold og med bær eller kefir, som også bidrager med gode bakterier.
Der er ikke behov for helt at udelukke de søde varianter, men det giver mening at begrænse dem og ikke lade dem være en fast del af hverdagskosten.
