Politiet rykker massivt ud til efterskole: Elev overfaldet

112

09/11/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

En ukendt gerningsmand overfaldt tirsdag aften en efterskoleelev i Sorø. Politipatruljer gennemsøgte tirsdag aften området ved Sorø Gymnastik Efterskole med hunde.

“Vi har tirsdag aften haft en ubehagelig oplevelse, da en af vores elever er blevet overfaldet på skolens grund af en ukendt gerningsmand. Politiet ankom hurtigt, og der er sat en efterforskning i gang. Eleven har det efter omstændighederne godt,” skriver skolen på sin hjemmeside.

“Vi har haft samlet hele elevflokken for at informere dem om hændelsen, og ekstra personale er mødt ind for at skabe tryghed samt give eleverne mulighed for at snakke med en voksen. Elevernes forældre er informeret om hændelsen. Alle er stærkt berørte af situationen, og onsdag vil stå i nærværets og sammenholdets tegn på skolen.”

Alle der har behov for det er blevet tilbudt krisehjælp.

Politiet har ikke yderligere informationer om sagen.