Det er slemt nok at blive udsat for svindel.
Det er endnu værre at miste mere end 182.000 kroner.
Men det værste må være, når ens bank nægter at dække tabet.
Det var imidlertid præcis den situation, en 80-årig kvinde stod i for nylig. Hun han udleveret sit CPR-nummer, sine koder mv. til en svindler, der påstod at være fra Nets Support, og det endte med at lænse kvindens konto for hele 182.254,26 kroner.
Normalt vil ofre for svindel kunne se frem til at få størstedelen af det tabte beløb i svindelsager kompenseret af sin bank, men i dette tilfælde nægtede kvindens bank at være til hjælp.
Årsagen til, at Middelfart Sparekasse, som kvinden var kunde i, nægtede at hjælpe er lidt teknisk, men prøv at holde fast:
Normalt vil banker være behjælpelige med at kompensere beløb mistet til svindlere, hvis der er tale om såkaldt "phising" - det er den form for svindel, hvor offeret typisk klikker på et link, som så viser sig at suge al information om offeret, så bagmændene kan lænse kontoen.
Men da kvinden selv havde udleveret sine personlige oplysninger, mente banken ikke, at der var tale om phising, og derfor stod den 80-årig kvinde til at hæfte for hele det enorme beløb.
Så kom sagen for retten
Hele spørgsmålet omkring svindelkompensation endte i Det Finansielle Ankenævn, og her argumenterede banken som følger, da de skulle forklare, hvorfor de mente, de ikke skulle kompensere kvinden:
“Phishing-begrebet er tiltænkt de tilfælde, hvor en person ved en fejl kommer til at videregive sine oplysninger via falske links, spammails eller falske hjemmesider, og hvor en kunde f.eks. med føje tror, at de indtaster deres kort- eller login-oplysninger på en rigtig hjemmeside, som efterfølgende viser sig at være falsk."
Kvinden endte med at overføre en række perosnlige informationer, ligesom hun også gav bagmanden fjernadgang til sin computer via programmet Teamviewer, og det endte i første omgang med, at der blev overført 192.690 kr. fra kvindens konti til tredjemands konti i et andet pengeinstitut.
Det lykkedes imidlertid sparekassen at få tilbageført 10.435,74 kr. til kvinden, så tabet herefter udgjorde 182.254,26 kr.
Her er afgørelsen
Ankenævnet nåede frem til, at selvom kvinden med forsæt havde givet sine personlige oplysninger til svindleren, så var det ikke under sådanne omstændigheder, at hun burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Det betyder, at ankenævnet ikke mener, sparekassen kan slippe for at kompensere kvinden for den dyre svindel.
Eller sagt med andre ord: Hun får (næsten) alle pengene retur.
Der er nemlig en selvrisiko i denne type sager på 8000 kroner, og de skal trækkes fra det svindlede beløb.
Det betyder, Middelfart Sparekasse inden for 30 dage skal tilbageføre 174.254,26 kroner til kvinden konto, ligesom hun også får klagegebyret tilbage.
Hele afgørelsen kan læses her
