Liva Høyberg
Hvert efterår gentager det sig: Vi får en time ekstra – men mister alligevel overskud. Her er forklaringen.
To gange om året stiller vi uret – og to gange om året reagerer kroppen. Når vi skifter til vintertid, får vi en time mere på vækkeuret, men mange mærker alligevel trætheden. Skiftet forstyrrer nemlig kroppens indre ur mere, end de fleste tror.
Kroppen mister sin rytme
Når uret stilles tilbage, skal vores biologiske system pludselig omstille sig. Hormoner, kropstemperatur og søvnrytme skal tilpasse sig den nye tid, og det kan tage flere dage, før balancen er genoprettet.
Kroppen udskiller hormonet melatonin om aftenen som et signal om, at det er tid til at sove. Samtidig falder temperaturen i kroppen, hvilket hjælper os til ro. Men det pludselige tidsskift betyder, at denne rytme rykkes, og mange oplever at være trætte på mærkelige tidspunkter.
Når melatoninniveauet falder igen mod morgenstunden, frigiver kroppen et andet hormon, kortisol, som får os til at vågne. Det sker dog fortsat efter vores gamle rytme – og derfor kan man føle sig uoplagt eller tung i hovedet, selvom man teknisk set har sovet længere.
Ikke alle reagerer ens
Overgangen til vintertid påvirker os forskelligt. Nogle mennesker har et naturligt fremskudt søvnmønster og går tidligt i seng, mens andre har svært ved at falde i søvn før midnat. For de tidligt sovende – især mange midaldrende og ældre – kan det være ekstra udfordrende, når uret stilles tilbage, fordi kroppen vågner alt for tidligt.
Kvinder i overgangsalderen kan også mærke skiftet tydeligt. Hedeture og hormonelle forandringer betyder, at kroppen i forvejen kæmper med temperaturreguleringen, og det gør søvnen endnu mere følsom.
Kroppen skal bruge tid på at vænne sig
Selvom træthed og uro typisk forsvinder efter nogle dage, viser det, hvor fintunet vores biologiske ur egentlig er. Vores kroppe er skabt til at følge lyset – ikke til pludselige skift. Derfor tager det tid at finde rytmen igen, også selvom gevinsten kun er en ekstra times dagslys.
Kort sagt: Uret kan stilles med et tryk – men kroppen har brug for lidt længere tid.
Denne artikel er baseret på information fra The Conversation.
