52-årig kvinde stukket ned - politiet rykket talstærkt ud

112

26/01/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Det skete torsdag formiddag ved et jobcenter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 11.14 en anmeldelse om knivstikkeri, hvor en 52-årig kvinde fra lokalområdet var stukket ved Jobcenteret, Kallemosen i Aabenraa.

Den 52 årige kvinde er ved bevidsthed og uden for livsfare. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet iværksatte straks en massiv politiindsats og kl. 12.03 blev gerningsmanden til knivstikkeriet anholdt i en bil omkring Løgumkloster cirka 20 kilometer vest for Aabenraa.

Politiet kan ikke oplyse noget om motivet, men gerningsmanden og den forurettede har en relation til hinanden.

Politiet vil være synligt til stede i Aabenraa og Løgumkloster i forbindelse med den fortsatte efterforskning af hændelsen.

Anklagemyndigheden skal efterfølgende tage stilling til fremstilling i et grundlovsforhør.

En 52-årig kvinde er torsdag formiddag blevet stukket ned med en kniv ved et jobcenter i Aabenraa

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag klokken 11.14 modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri på Kallemosen i Aabenraa, hvor en 52-årig kvinde fra lokalområdet er blevet ramt af knivstik.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Den 52-årige kvinde er uden for livsfare og ved bevidsthed.

Ifølge Presse-fotos.dk skal gerningsmanden være en ekskæreste eller ekskone til den 52-årige kvinde. Det har dog ikke været muligt at få denne oplysning bekræftet af hverken politiet eller andre kilder.

Betjente vil fortsat være synligt til stede i Løgumkloster og Aabenraa i forbindelse med den fortsatte efterforskning.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk