På forældreforummet Mumsnet skrev den bekymrede forælder: "Mit barn vil gerne være en Oompa Loompa til Halloween. Grønt hår, hvidt overalls, orange ansigt."
Hun fortsatte: "Jeg syntes, det var en god idé, men min mand er bekymret for, at folk vil tænke, at det kunne virke racistisk, hvis vi ændrer deres ansigtsfarve. Det vil det vel ikke, vil det? Eftersom ingen har orange hud? Hvis det er stødende, tror jeg, vi bare kan undlade at male ansigtet, men jeg tror, han bekymrer sig om ingenting."
Ikke stødende
Mange folk kommenterede straks hendes opslag og forsikrede hende om, at det ikke var stødende, og flere benyttede lejligheden til at oplyse om nogle foruroligende kendsgerninger ved Roald Dahls karakterer fra hans berømte bog "Charlie og chokoladefabrikken".
En person skrev: "Jeg tror, det kan være størrelsesdiskrimination. Ikke sikker, men kan have læst det et eller andet sted."
En anden læser var enig og kommenterede: "Der har været en vis kontrovers om Oompa Loompas i forbindelse med appropriationen af dværgvækst og forfatterens oprindelige karakteriseringer. Jeg er enig med din mand og ville ikke føle mig godt tilpas med det."
Og tredje forsikrede: "At male dit ansigt orange er ikke anderledes end at få malet ansigtet som et dyr til et børneparty."
Kan godt være en udfordring
Men en anden var dog af en lidt anden opfattelse: "Oompa Loompas kan faktisk være problematiske. De blev oprindeligt afbildet som afrikanske pygmæer, som Wonka holdt som slaver i sin fabrik... beskrivelsen/illustrationerne ændrede sig i senere udgaver, og så blev de naturligvis afbildet som orange i filmen."
Og en sjette læser var enig og tilføjede: "Jeg tror, din mand har hørt, at Roald Dahls figurer oprindeligt var 'naturfolk', dvs. farvede mennesker. Dahl ændrede teksten i bogen i halvfjerdserne, fordi han indså/blev tvunget til at acceptere, at det var racistisk," og læseren tilføjede: "Min datter har en typisk Gen Z-verdensopfattelse, og hun ville helt sikkert undgå alt, der har med Oompa Loompas at gøre. De er bestemt konstrueret som 'de andre', og derfor selvom de ikke længere er bogstaveligt talt sorte, refererede de bestemt til det sorte, som det var."