Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI), hvor en avanceret computermodel – en såkaldt digital tvilling – har simuleret de mulige scenarier.
Modellen viser, at den omfattende testning i Danmark ikke blot forhindrede mellem tre til seks ugers nedlukning, men også reducerede antallet af hospitalsindlæggelser med mellem 7.000 og 9.000.
”Studiet viser, at massetest både kan forhindre indlæggelser og give mere frihed til befolkningen under en pandemi. Samtidig har vi nu fået en model, som kan bruges til at udforske alternative strategier”, siger studiets hovedforfatter, seniorforsker på SSI Kaare Græsbøll, og tilføjer:
"Det er vigtigt for fremtidige pandemier at få afklaret, hvor godt forskellige strategier virker.”
I perioden blev danskerne testet ti gange oftere end den gennemsnitlige europæer, og ifølge Kaare Græsbøll har massetestningen haft en markant effekt på at identificere smittede tidligere og dermed forhindre større smittespredning.
Computermodellen repræsenterer hele Danmarks befolkning og tager højde for de væsentlige faktorer, der påvirker sygdomsspredning såsom lokale nedlukninger, vaccineudrulning og sæsonvariationer i smitten. Simuleringerne viser, at uden massetestning kunne hospitalsindlæggelser være steget med 150 procent, hvilket kunne have ført til yderligere restriktioner.
Faktaboks
Forskere på Statens Serum Institut (SSI) har lavet deres mest detaljerede computermodel af danskerne under corona – en såkaldt ”digital tvilling” af Danmark, hvor alle danskere er repræsenteret.
Modellen beskriver alle personer med information om hvilken kommune og sogn, man bor i.
Modellen er blevet benyttet til at simulere det første halvår af 2021 for at undersøge alternative scenarier.
Modellen indeholder alle de store og væsentlige faktorer, som påvirker sygdomsspredning i perioden: De mange corona-tests inklusiv specifikke testmønstre fra perioden som fx screening tests af børn i skolerne, den trinvise genåbning af Danmark, Alpha-variantens indtog, udrulning af vaccinerne, forskelligt smittetryk i forskellige sogn, sæsonvariation i smitte, lokale nedlukninger i sogn og kommuner samt ændret opførsel af befolkningen i lukningstruede sogne og kommuner.
I studiet er der ikke anvendt personhenførbare oplysninger. Modellen indeholder ikke adresser eller CPR-numre, så man kan ikke i modellen genfinde en specifik dansker. Der er alene anvendt demografiske træk på niveau af sogn til at bygge befolkningen og således ingen personlige helbredsoplysninger.
Smitte af personer i modellen sker efter tilfældige møder inden for og på tværs af kommuner, og kan derfor ikke henføres til faktiske smittekæder i perioden.
