Nu slutter det: Populært dansk TV-program lægges i graven efter 12 sæsoner

Underholdning

01/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vil du savne det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Helle Throning-Schmidt bliver Danmarks første kvindelige statsminister.

69 unge mister livet under angrebet på den norske ø Utøya.

Susanne Bier vinder en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film med Hævnen.

Hvad har disse tre begivenheder til fælles?

De fandt alle sted i 2011.

Men der skete også noget andet det år - noget, som nu i år 2023 slutter.

2011 var nemlig året for den første sæson af det populære DR-program "Gintberg på kanten", hvor komikeren Jan Gintberg rejser rundt i Danmark, møder borgere og politikere, og bruger oplevelserne til at lave et stand up-show om det.

Programmet har haft en trofast følgerskare, og det siger da også lidt, at det nu er 12. sæson, der er ved at nå sin afslutning.

Men når det sidste afsnit af "Gintberg på kanten" løber over TV-skærmene onsdag aften kl. 20.30 på DR1, er det ikke bare slut med 12. sæson. Det er simpelthen slut med programmet

Tid til at prøve noget nyt

Det var programmets vært, Jan Gintberg, der i sin tid tog kontakt til DR med ideen til programmet, men 12 år er lang tid.

"Det er vigtigt at prøve at udfordre sig selv på nye måder. Man er nødt til også at tvinge sig selv til at prøve nogle nye ting. Og jeg trænger til at prøve noget nyt, siger Jan Gintberg til DR om det, der på mange måder er hans helt egen tv-baby.

Man kan imidlertid diskutere, om Gintberg ligefrem kaster sig ud i noget nyt, når han nu siger farvel til TV-programmet. Han vender nemlig tilbage til noget, han kender særdeles godt: Stand up-comedy.

For arbejdet med komikerens næste show "Miraklet" er allerede i fuld gang, og det er planen, det skal have premiere i januar 2025.

Du kan se "Gintberg på kanten" på DRTV allerede nu, hvis du ikke vil vente til i aften.