60 år siden i dag - da 4 unge briter skrev musikhistorie

Underholdning

05/10/2022

For 60 år siden i dag blev der skrevet musikhistorie. Foto: Shutterstock
For 60 år siden i dag blev der skrevet musikhistorie. Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Love Me Do var The Beatles' første officielle singleudgivelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

D. 5. oktober 1962 skete der noget særligt.

På den tid var der nok ingen, der kunne forudse, hvor historisk det var, men ikke desto mindre kunne man for første gang købe en single med musik af 4 unge mænd fra Liverpool.

Deres navne var John, George, Paul og Ringo, og deres band havde et navn, som siden er blevet synonym med rockmusik:

The Beatles

D. 5. oktober 1962 var nemlig dagen, hvor det legendariske bands første single, Love Me Do, udkom i England, og der gik ikke lang tid, før verden for evigt var forandret.

Lyt til Love Me Do, imens du læser videre under videoen.

Besynderligt nok nåede Love Me Do aldrig førstepladsen på den britiske single-hitliste (den kom kun op som nummer 17), men det betyder ikke, at singlen blev en fiasko.

I både Australien, USA og New Zealand fik sangen med tiden topplacering på hitlisterne, og briterne fik da også øjnene op for de 4 mænd fra Liverpool.

Med tiden blev der nemlig solgt 200.000 eksemplarer af singlen i Storbritannien, hvilket sikrede The Beatles en sølvplade for deres salg.

I USA eksploderede salget til gengæld, særligt fra 1964 og frem, og med mere end 1 million solgte eksemplarer, fik The Beatles en platinplade.

Kort tid efter udgivelsen af Love Me Do, mere præcist i marts 1963, udkom så bandets første fuldlængde LP, Please Please Me, som blev den første af 11 Beatles-album i træk til at nå førstepladsen på de britiske hitlister.