Truede med at skyde fransk fly ned: Putin vil presse længere ind i Ukraine

Ukraine-krisen

22/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Ifølge den franske forsvarsminister minder den russiske adfærd mere og mere om tiden med Sovjetunionen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Russiske styrker truede med at skyde franske fly ned, da det patruljerede i det internationale luftrum over Sortehavet i sidste måned.

Det fortæller den franske forsvarsminister, Sébasten Lecornu, i et interview med radiostationen RTL skriver nyhedsbureauet AP.

Ministeren gav ikke specifikke detaljer om de franske flyvninger eller fly, der var involveret i den truende nedskydning.

Men han sagde, at Rusland var på vej tilbage til en "særlig aggressiv" holdning, der minder om det tidligere Sovjetunionens opførsel under den kolde krig.

Putin vil længere ind i Ukraine

Lørdag trak ukrainske tropper sig fra byen Avdiivka, som før krigen havde 32.000 indbyggere.

Tilbagetrækningen betød, at de russiske angrebsstyrker nu har fået kontrol over byen, men den russiske præsident, Vladimir Putin, har allerede varslet, at han ikke har i sinde at stoppe offensiven.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lykønskede Putin tirsdag den russiske forsvarsminister med indtagelsen af Avdiivka, men understregede derefter behovet for at bygge videre på succesen.

"Men den udvikling skal være velforberedt, forsynet med personel, våben, udstyr og ammunition," sagde Putin. "Det ser ud til at være indlysende, men ikke desto mindre gør jeg dig opmærksom på det."

Ukraine kan forsvinde som stat

I januar sagde Vladimir Putin i en tale på russisk tv, at hvis krigen fortsætter, kan Ukraine risikere at få blive tildelt "et uopretteligt slag" i forhold til at fortsat at have status som en suveræn stat.

Ydermere understregede Putin, at Rusland aldrig vil gå med til at opgive kontrollen over de områder af Ukraine, de russiske styrker har erobret.

D. 24. februar 2024 markerer to års-dagen for krigen i Ukraine.