Efterretningschef advarer: Her gør Rusland klar til krig med NATO

Ukraine-krisen

14/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Han er den seneste markante person, der advarer om, at vi skal indstille os på storkrig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland har intentioner om at fordoble antallet af tropper, der er stationeret langs Ruslands grænser til NATOs baltiske stater og Finland.

Vladimir Putins regering forbereder sig nemlig på en krig med NATO i det næste årti, har Kaupo Rosin, generaldirektør for den estiske tjeneste, advaret.

Det fortæller generaldirektør i den Estlands Udenlandske Efterretningstjeneste, Kaupo Rosin, ifølge Sky News.

Fortsat appetit på ekspansion

Rosin sagde, at Rusland i øjeblikket ikke er "villig til at udføre nogen militære aktioner over for NATO" - men russerne vurderer, at konflikt er mulig inden for de næste 10 år, siger hans tjeneste.

Han er den seneste vestlige embedsmand, der advarer om Ruslands fortsatte appetit på ekspansion efter invasionen af ​​Ukraine.

Rosin sagde, at russiske militærreformer ville udgøre en "væsentlig" forøgelse af tropper ved NATO's østlige grænser.

"Russerne planlægger at øge den militære styrke langs grænsen til de baltiske stater, men også den finske grænse. Vi vil højst sandsynligt se en stigning i mandskab, måske omkring en fordobling," advarer han, inden han gik mere i detaljer:

"Vi vil se en stigning i bevæbnede mandskabsvogne, kampvogne og artillerisystemer i løbet af de kommende år."

Den finske grænse

Indtil videre har den russiske troppers tilstedeværelse langs grænsen til det nye NATO-medlem Finland været minimal.

Men den estiske efterretningsrapport vurderer, at et nyt hærkorps sandsynligvis ville bestå af "to eller tre manøvrenheder med omkring et dusin ildstøtte- og kampstøtteenheder".

I sidste uge advarede Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Polsen (V) om muligheden for et russisk angreb inden for tre til fem år.

Udtalelsen kom efter, at der var kommet "nye oplysninger", som tidligere var ukendte for NATO-landene.