Turist kræver at møde paven: Smadrer 2000 år gammelt kunstværk, da han får et nej

Udland

18/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Manden lavede skader for over 100.000 kroner

En amerikansk turist er blevet varetægtsfængslet efter et besøg i Vatikanet 

Det skriver USA Today

Skader for 100.000

Det er embedsmænd, der fortæller at turisten har beskadiget to gamle skulpturer under sit besøg i Vatikanet onsdag d. 5. oktober. 

Hændelsen fandt sted i Museo Chiaramonti, en del af Vatikanmuseerne.

Rummet forbinder Belvederepaladset med Vatikanets paladser og rummer mere end 1.000 antikke skulpturer og kan prale af "en af ​​de fineste samlinger af romerske portrætter" i verden.

Vatikanets talsmand Matteo Bruni fortalte Adnkronos, at turisten var en 65-årig amerikaner født i Egypten.

Manden skulle efter sigende have skubbet to skulpturer fra hylder og ned på jorden, hvor de gik i stykker. 

Manden blev tilbageholdt hvor han var og senere overgivet til de italienske myndigheder for at blive tiltalt for grov skade.

Museet rapporterede, at det vil koste omkring 15.000 euro (over 100.000 kroner) og omkring 300 timers arbejde at restaurere de beskadigede skulpturer.

Ville møde paven

Ifølge Il Messaggero, en avis med base i Rom havde manden krævet at se paven. Og da han fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre kastede han en romerst buste på gulvet, hvorefter han forsøgte at stikke af, men blev jagtet og stoppet af personalet. 

"Busterne blev sat fast på hylder med et søm, men hvis du trækker dem ned med magt, vil de komme af," sagde direktør for pressekontoret for Vatikanets museer, Matteo Alessandrini, til CNN.

"De to buster er blevet beskadige. Den ene mistede en del af en næse og et øre, hovedet på den anden knækkede af piedestalen." fortæller Alessandrini

Busterne menes begge at være omkring 2000 år gamle.