Trump angriber Bidens kognitive evner - og glemmer så navnet på sin læge

Udland

17/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Ups ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, bevægede sig på usikker grund, da han midt i en selvsikker fremstilling af sin egen intelligens ikke kunne sige det rigtige navn på sin tidligere læge. 

Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Det hele udspillede sig, da Donald Trump under en tale foreslog, at præsident Joe Biden skulle tage en kognitiv test – ligesom han selv havde gjort.

Donald Trump pralede med den kognitive test, han havde taget i 2018, administreret af Dr. Ronny Jackson, som både har tjent under Obama- og Trump-administrationerne.

Jackson eller Johnson?

Men midt i sin beretning, omdøbte Donald Trump sin læge til Ronny Johnson i stedet for.

"Jeg tog en kognitiv test, og jeg klarede den. Doc Ronny – Doc Ronny Johnson," sagde Trump, tilsyneladende uvidende om fejlen, mens han fortsatte: "Kender alle Ronny Johnson, kongresmedlem fra Texas? Han var læge i Det Hvide Hus."

Fejlen opstod komisk nok, netop som Donald Trump kritiserede Joe Biden og sagde, at præsidenten burde tage en lignende test for at bevise sin mentale skarphed. 

Ironien gik ikke ubemærket hen, og Biden-folkene var hurtige til at tage til genmæle. De postede et klip af Donald Trumps forveksling på sociale medier, hvilket hurtigt fik over 18.000 likes.

Er Orbán leder af Tyrkiet?

Denne episode er ikke første gang, Donald Trump har forvekslet navne på prominente personer. Tidligere har han forvekslet GOP-præsidentkandidat Nikki Haley med Repræsentanternes Hus' tidligere formand Nancy Pelosi og har omtalt Ungarns premierminister Viktor Orbán som leder af Tyrkiet. 

Selv da han forvekslede Joe Bidens navn med tidligere præsident Barack Obama, forsvarede Donald Trump det som "sarkasme."

Donald Trump, som netop er fyldt 78 år, har ofte forsøgt at portrættere Biden, der er 81, som mentalt inkompetent.