Restaurantchef chokerede alle med sin mail: Nu er hun fyret

Udland

25/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

En filialchef for en amerikansk restaurant er blevet fyret efter hun sendt et brev til medarbejderne. Du kan læse i artiklen, hvad hun skrev.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mailen fra chefen blev sendt til medarbejderne efter flere og flere ansatte hos den populære italienske restaurantkæde Olive Garden i Kansas City for nylig var blevet syge.

Det var chefen ikke så tilfreds med, så derfor sendte hun en e-mail til hele holdet. Det skriver Daily Star.

I mailen stod der, at hvis man meldte sig syg fremover, ville man blive fyret. "Vi tolererer ikke længere undskyldninger."

Som om, at det ikke var nok, så fortsatte mailen med flere absurde udbrud.

"Hvis du er syg, skal du bevise det for os. Hvis din hund er død, skal du tage den med til os og bevise det," skrev den vrede chef, der tilsyneladende havde modtaget mange forskellige undskyldninger fra medarbejdere, som ikke stolede på.

Selv nødsituationer i familien ville ikke blive tolereret. "Hvis nogen herfra ringer mere end EN gang i løbet af de næste 30 dage, har de ikke et job."

Hun nævnte sig selv som det bedste eksempel på en stabil og pålidelig medarbejder. Efter en bilulykke på vej til arbejde, overvejede hun slet ikke, at hun skulle melde sig syg.

"Mine airbags blev udløst, og min bil blev totalskadet, men ved du hvad, jeg nåede frem til arbejdet til tiden!" skrev den vrede chef.

Mailen blev derudover suppleret med: "Der er ikke flere undskyldninger. Vi som ledelsesteam har fået nok. Hvis du ikke vil arbejde her, så lad være med at gøre det. Så enkelt er det."

Til sidst blev den del af personalet, der ikke havde meldt sig syg, takket.

Nu har mailen så fået konsekvenser for hende. Rich Jeffers, en talsmand for restauranten, bekræfter.

"Vi bestræber os på at have et omsorgsfuldt og respektfuldt arbejdsmiljø for vores teammedlemmer. Denne mail er ikke i overensstemmelse med vores virksomheds værdier. Vi kan bekræfte, at vi har skilt os af med denne leder."