Mand taber imponerende 115 kilo: Det er Aldis skyld

Udland

14/01/2023

Foto: Instagram, @reallossboss
Foto: Instagram, @reallossboss

Skrevet af Rikki Jørgensen

115 kilo er mere end de fleste mænd vejer, men det er præcis så mange kilo en mand fra Wales endte med at smide efter han besluttede sig for at omlægge sin kost. Og netop i den proces spillede Aldi en stor rolle.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Neil Scurrah på 41 fortæller til WalesOnline, at han altid har haft problemer med sin vægt. De overflødige kilo begyndte at sætte sig på sidebenene allerede, da han var otte.

Da hans far døde af kræft, blev han nærmest depressiv og brugte maden som en slags trøst og flugt fra dagligdagen. Han begyndte at tage mange kilo på, og til sidst blev selv det at komme ud af sengen om morgenen en kamp. Både på grund af hans størrelse, men også på grund af hans mentale tilstand. Det var her, han indså, at der skulle noget nyt til for at ændre hans liv.

Den første ændring var, at han begyndte at skifte til Aldi-produkter med lavt kalorieindhold.

Til WalesOnline fortalte Neil, at han forsøgte at tabe sig ved at gå ture regelmæssigt og derudover skære ned på sine kalorier til omkring 2.500 om dagen. Det endte med et vægttab på 115 kilo på knap fire år.

Tøjstørrelserne er blevet mindre, selv skostørrelsen er reduceret.

I dag hjælper han sine 160.000 følgere på TikTok ved at poste sine Aldi-favoritter med lavt kalorieindhold, der passer til alle budgetter.

"Alle synes at vægttab er sort eller hvidt. Enten spiser du alt, eller også spiser du ingenting. Jeg besluttede at placerer mid selv i en gråzone. Jeg aftalte med mig selv at jeg stadig ville have en takeaway, men kun en gang om ugen. Jeg besluttede at holde mig til omkring 2.500 kalorier om dagen, og give mig selv to til tre godbidder om ugen, og så ville jeg bare gå ture. Efter omkring to til tre måneder blev tingene virkelig forbedret. Det viste mig, at det ikke var min fedme, der holdt mig tilbage, men det var den måde, jeg levede på, der gjorde det."

Selv kan Neil ikke fatte, at han er den samme person, som bare få år tilbage var svært overvægtig og depressiv.

"Jeg kan huske, at jeg var overvægtig, og hvordan det påvirkede mit liv. Det er noget, der påvirker mig til aldrig at vende tilbage til at være sådan."