Selvom flere mennesker tager på loppemarked netop med det formål at gøre en god handel, var det ikke tilfældet for Debra, som bare købte ringen fordi den var flot.
Det skriver The Sun
Fik den vurderet
Debra Goddard købte ringen for cirka 33 år siden da hun var 22-år. Dengang købte hun den fordi hun synes den var pæn, uden noget kendskab til hvor meget ringen egentligt var værd.
I dag er Debra 55-år og i de tre årtier hun har haft ringen har hun troet, at den var lavet af glas. Hun synes ikke det kunne give mening, at hun kun betale 100 kroner for noget der skulle være en ægte diamant.
Hun valgte dog alligevel at tage ringen med til en guldsmed 33 år senere og her fik hun et kæmpe chok, da hun fik at vide, at den sten hun troede var lavet af glas, var ægte diamant og at den var 26.27-carat.
6,3 millioner kroner værd
Debra havde opbevaret ringen i en æske og fandt den frem fordi hendes mor blev snydt af en svindler, der franarrede hende alle hendes penge.
Det var derfor Debras håb at ringen kunne være en lille smule penge værd, så hun kunne hjælpe sin mor.
”Da jeg tog ned til guldsmeden, var han lige ved at besvime og han sagde ’Ved du hvad det her er? Det er en diamant’ Jeg sad oppe hele natten og overvejede, hvad jeg skulle gøre,” fortæller hun.
Efter vurderingen afleverede hun ringen til auktionshuset Sotherbys, som også bekræftede dens værdi og derefter solgte den for Debra.
Ringen blev vurderet til 6,3 millioner kroner, og Debra endte med at sælge den for 4 millioner kroner.
Hun brugte nogle af pengene på at hjælpe sin mor, og har blandt andet taget hende med til Barbados og Las Vegas.