Et hår i suppen eller en negl mellem dine pommes frites er på ingen måder lækkert. Men det er intet i forhold til det, en kunde fandt under sit besøg på drive-in-restauranten Sonic.
Ifølge avisen New York Post blev hun meget mistænksom, da hun tog en bid af sin hotdog.
For ud over at mærke det bløde brød og den sprøde pølse i munden, kunne hun også mærke en lille plasticpose. I posen lå der noget hvidt pulver.
Kunden ringede straks til politiet. Hun mistænkte selvfølgelig, at noget af den ukendte substans var kommet ind i hendes mund.
En test bekræftede efterfølgende, at stoffet i posen var kokain.
Betjentene pegede derefter på en af medarbejderne som ansvarlig for det mærkværdige narkofund. Lokalpolitiet bekræftede senere, at han var blevet anholdt.
Salazar blev fanget på overvågningskamera i restauranten, hvor han købte kokainen fra en af sine kolleger under en mistænkelig "hånd-til-hånd-transaktion".
Herefter tilberedte han maden til kunden, der senere fandt stoffet i sin hotdog.
Overvågningsoptagelserne viste også, at den 54-årige herefter blev meget febrilsk. Han ledte hektisk efter noget, efter han havde tilberedt kundens hot-dog. Det var tilsyneladende en fejl, at han placerede sin nyligt købte pose i kundens madbestilling.
Senere indrømmede Salazar, at han havde købt kokainen af nogen på parkeringspladsen ved restauranten. Han ville dog ikke nævne navnet på en anden medarbejder i fast-food-kæden.
Om kunden har kommet sig over sin narkofund i sin hotdog er uvist. Om hun besøger Sonic igen foreløbig er dog meget usikkert.