En mor, der udelukkende giver sin søn vegansk mad, har åbnet op omkring hvorfor is 'forarger' hende.
Ifølge Annabel Fenwick Elliot, 36 år og bosiddende i London, er hendes etårige søn Jasper en sund dreng, der aldrig har været syg og har nået alle de nødvendige milepæle.
Selvom hun altid forventer, at sundhedspersonale og medlemmer af offentligheden vil sætte spørgsmålstegn ved sin søns kost, har hun indtil videre ikke modtaget kritik fra nogen.
"Jeg starter Jasper ud på en plantebaseret kost, indtil han er gammel nok til, at jeg kan forklare hvorfor," delte Annabel.
"Efter det kan han træffe sine egne valg om, hvad han vil spise. Jeg vil blive overrasket, hvis han ender med at elske dyr og ikke vælger at være veganer - fordi han vil være så godt oplyst omkring det."
"Men måske vil det ikke betyde noget for ham, og så vil jeg være helt okay med det. Måske bliver han en jæger (jeg har enorm respekt for jægere - de dræber dyret i naturen og spiser kødet, hvilket jeg ikke ser noget galt i). Alt hvad jeg ønsker er, at folk har al den nødvendige information. Hvis du ikke selv kunne finde på at gøre de ting ved de dyr, som man gør i industrien, så betal heller ikke nogen andre for at gøre det for dig. Det er budskabet, jeg ønsker at indprente i min søn."
Blev veganer, da hun lærte sandheden at kende
Annabel påstår, at kunstig insemination af køer, der får deres kalve taget fra dem, er det ene aspekt af produktionsindustrien for animalske produkter, der forarger hende mest, og hun betragter det som værre end at indtage kød. Hun fortæller, at hvis hendes forældre havde fortalt hende sandheden omkring animalske produkter, ville hun øjeblikkeligt være blevet veganer.
"Jeg har altid elsket dyr, så det er utroligt, at det tog mig så lang tid at forstå sammenhængen her. Jeg stoppede med at spise kød i 2011," forklarede moderen. "Men at lære sandheden omkring mælkeproduktion gennem dokumentaren 'Earthlings' var det mest chokerende. Du kan ikke være vegetar af etiske årsager og stadig spise mejeriprodukter. Det er så meget værre end kødindustrien. Jeg var så knust over, at jeg måtte opgive ost."
Annabel er blevet så ivrig modstander af mejeriindustrien, at hun uploadede en TikTok-video, hvor hun forklarede, hvorfor hun aldrig vil give sin søn Jasper is. Hun forklarede, at maden 'forarger' hende på grund af, hvor ofte den bliver serveret til børn af forældre, der ikke lægger mærke til, hvordan den bliver produceret.
Hun sagde: "Det gør mig virkelig trist og vred. Alle disse børn spiser noget, der kommer fra sådan et grusomt, mørkt sted, og de har ingen idé om det, normalt fordi deres forældre heller ikke er oplyste."
"Vi lærer vores børn at være venlige og blide mod dyr, samtidig med at vi giver dem produkter fra dyr, der har lidt ufattelig mishandling. Det kræver meget selvbeherskelse for mig ikke at sige til mødre, jeg kender: 'Vil du have, at din hund eller kat skal leve som en fabriksopdrættet ko? Nej? Så lad være med at købe is!'
"Jeg prøver ikke at belære folk om dette, medmindre de spørger, men jeg ville ønsker at der blev undervist i skolerne - grufulde optagelser og det hele."
Det for Jasper i stedet
I stedet for at spise kød, æg og mejeriprodukter spiser Jasper en række forskellige fødevarer.
Til morgenmad får han havregrød, kokosyoghurt, kanel, chiafrø og svesker, og til frokost og aftensmad forbereder Annabel måltider bestående af kartoffel, søde kartofler, ærter, gulerod, silketofu, kikærter og bønner, samt hendes brystmælk og veganske babysupplementer.
Når Jasper er gammel nok til at forstå det, vil Annabel give ham muligheden for at vælge, om han vil være veganer eller ej. I mellemtiden råder hun andre forældre, der overvejer at opdrage deres børn som veganere, til at blive så vidende som muligt.
"Du skal for eksempel supplere med vitamin B12," sagde hun. "Og giv gerne dit barn falske kyllingenuggets og mælkefri is, det er lækkert og helt umulige at skelne fra de ægte varer. Men vigtigst af alt, vær ærlig, når de stiller dig svære spørgsmål om, hvor maden kommer fra. De er aldrig for unge til at få fakta."
Kilde: Mirror