Bilist parkerede ulovligt på mark: Så tog landmanden en genial hævn

Udland

01/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Der er bare nogle bilister, der har en meget upassende adfærd. Deres hensynsløshed kender næsten ingen grænser. Også når det gælder parkering. Det måtte en landmand sande, men han løste alt på sin egen måde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har været ude i trafikken, så er du stødt på en person, der har opført sig upassende bag rattet i sin bil. Ofte sker der uheldige situationer, når en bilist har travlt.

Vi har nok også alle oplevet, at en bilist har parkeret sin bil på et uheldigt sted, selvom de burde have tænkt sig om og parkeret, hvor det var lovligt.

Dårlige parkeringer kan hænge sammen med bilisternes hastværk, men nogle gange skyldes det også rendyrket dovenskab eller slendrian. F.eks. hvis en bilist skal parkere bilen i længere tid og vælger at parkere på privat grund. Det skete bl.a. for en landmand, der blev forhindret i sit arbejde af præcis sådan en parkering.

Landmanden ved navn František kørte en dag sin traktor til sin mark, hvor han skulle sørge for sine kreaturer. Først skulle han dog åbne for porten ind til dyrene, men det kunne ikke lade sig gøre. En bil holdt lige foran hans port. Parkeringspladsen for besøgende på gården lå kun få meter fra det sted, hvor chaufføren havde efterladt sit køretøj. Så parkeringen skyldtes ren og skær dovenskab.

Landmanden besluttede sig for at 'straffe' bilisten. Han kørte tilbage til sin lade, hvor han opbevarede et par stykker hegn. Han byggede dette hegn rundt om køretøjet og forstærkede det hele grundigt, så det ikke ville være muligt at afmontere hegnet.

Så satte han sine kontaktoplysninger ind bag viskeren i bilen, så bilisten kunne kontakte ham, når bilen skulle hentes. Chaufføren havde derfor ikke noget andet valg end at kontakte landmanden, som derefter kunne tale med den dovne bilist om parkeringsadfærden.

Har du prøvet at parkere på et uheldigt sted?