Selvom Ken Watson var kommet op i årene, så var han stadig en eventyrer. Han sprang f.eks. faldskærm i en sen alder, og prøvede at få så meget ud af livet som muligt.
Men intet var vigtigere for ham end det, der skete for ham i de sidste år af hans liv. Da Kens nabopar, Owen og Caroline Williams, fik en datter, Cadi, var det kærlighed ved første blik. Han elskede den lille pige som sit barnebarn, og der blev dannet et særligt bånd mellem de to.
Da Ken døde havde han planlagt en overraskelse til familien Williams, som skulle betyde noget for særligt Cadi. Han ville ikke være i stand til at overraske Cadi selv efter sin død, så derfor fik han hjælp af sin egen datter.
Få dage efter hans død bankede datteren på hos Williams-familien.
Til deres store overraskelse stod Kens datter med en stor affaldspose i hånden. Først troede de, at posen var for tung, og hun havde brug for hjælp til at skaffe sig af med den. Til deres store overraskelse fortalte hun dem, at hun havde fundet posen hjemme hos sin far, og at den var beregnet til Cadi.
Ken vidste nemlig, at han ikke ville få chancen for at se Cadi vokse op. Derfor besluttede han sig for at gøre noget, der ville få pigen til at huske ham, selv når hun var ældre.
Der var 14 julegaver i sækken, en for hvert år, indtil Cadi fyldte 16.
Familien Williams blev meget overraskede og rørte over Kens venlige gestus. Owen Williams delte deres historie på sociale medier. Han ville vise så mange mennesker som muligt, at der stadig eksisterer godhjertede mennesker, der ikke kun tænker på sig selv.
Hvad der var i gaverne, det fortæller historien ikke noget om.
