6 sekunders signal opfanget: Mysteriet om MH370 kan måske stå overfor et gennembrud

Udland

20/06/2024

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er 10 år siden, flyet forsvandt sporløst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nu 10 år siden, at Malaysia Airlines' fly MH370 forsvandt sporløst, kort efter det havde lettet fra Kuala Lumpur på vej til Beijing.

Flymysteriet har i årevis fascineret og forundret både offentligheden og eksperter, da intet konkret spor af de 239 ombordværende er blevet fundet.

Trods omfattende eftersøgningsoperationer i Det Indiske Ocean, der dækkede enorme områder, er flyet aldrig blevet fundet, og dets skæbne står i det uvisse.

Ny forskning fra University of Cardiff i Wales giver dog nyt håb om at opklare, hvad der skete med MH370.

Forskerne hævder at have opfanget et seks sekunder langt signal ved hjælp af hydrofoner – undervandsmikrofoner – som kan afsløre flyets position. Signalet blev registreret lige før styrtet, og kan ifølge forskerne være nøglen til at finde vraget.

Usama Kadri, en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer, at et fly på 200 tons, der styrter ned i havet med en hastighed på 200 meter i sekundet, vil skabe en energifrigivelse svarende til et lille jordskælv.

Et sådant energisignal kan registreres af hydrofoner placeret tusindvis af kilometer væk.

"Den energifrigivelse skal være stor nok til at blive registreret af hydrofoner," siger Kadri ifølge Independent.

Signalet kan være blevet opfanget

Forskerne mener, at hydrofonstationerne i Cape Leeuwin på Australiens vestkyst og Diego Garcia i Det Indiske Ocean kunne have opfanget signalet. Dog blev signalet kun registreret af stationen i Cape Leeuwin, hvilket forskerne finder mærkværdigt.

For at efterprøve deres teori vil forskerne bruge en metode, der tidligere har været anvendt til at finde en sunket argentinsk ubåd.

Ved at detonere granater med samme energifrigivelse som det styrtende fly i det specifikke område, håber de at kunne generere et tilsvarende signal. Hvis signalerne matcher, kan det give en præcis position af MH370-vraget.

Teorierne omkring MH370's forsvinden har været mange, og en officiel rapport fra 2018 indikerede, at flyets kurs blev ændret manuelt af en person ombord.