Slå dette fra på din iPhone: Det sluger dit batteri på ingen tid

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det blev introduceret, da "Hjem-knappen" forsvandt fra de nyere modeller.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Smartphones er en dejlig ting, men et konstant irritationsmoment er uden tvivl batterilevetiden.

For hvor mange nok kan huske, hvordan den klassiske Nokia 3310 kunne holde strøm i, hvad der føltes som evigheder, er de fleste nødt til at sætte sin smartphone i opladeren mindst en gang om dagen.

Hvis du bruger en iPhone, er der imidlertid noget, du kan gøre for at bevare dit batteri - og faktisk også forbedre den generelle levetid på batteriet.

Der er nemlig en særlig indstilling, der sluger strømmen, men den er heldigvis nem at slå fra.

Løft for at vække

Funktionen blev introduceret, da iPhone begyndte at lancere mobiltelefoner uden den tidligere ‘Hjem’-knap.

De nyeste iPhones og iPads har i stedet den såkaldte ‘Raise to Wake’-funktion, og det er da også en smart og praktisk ting.

Den sørger for, at din telefon lyser op med det samme, når du løfter den op fra bordet eller tager den op af lommen, men der er altså også en skyggeside ved den nye funktion.

For den tærer nemlig på telefonens batteri.

Alaa Negeda, Senior Solutions Architect og IT Specialist hos ALXTEL, fortæller til Yahoo, ‘Raise to Wake’-funktionen dræne din iPhones batteri, da skærmen er en af de mest strømkrævende komponenter på din telefon.

Og når skærmen hele tiden vil tænde og slukke, uden der nødvendigvis er brug for det, får en opladning hurtigt ben at gå på.

Heldigvis er det ganske nemt at deaktivere denne indstilling.

Sådan gør du

For at gøre dette skal du blot åbne ‘Indstillinger’ på din iPhone og derefter gå til ‘Skærm og lysstyrke’. 

Der vil du finde en mulighed ved navn ‘Løft for at afbryde vågeblus’, som er den danske oversættelse af ‘Raise to Wake’. 

Den skal blot deaktiveres, og så har du reddet din mobiltelefons batterilevetid - både på kort og på lang bane.

I videoen herunder får du processen demonstreret på en iPhone 12, men løsningen skulle være den samme, uanset model - så længe den altså ikke har den gamle "Hjem-knap".