Google har netop lanceret "Synlig rutevejledning" i Google Maps.
Det nye værktøj, som har været under udvikling igennem 2023, er designet til at gøre livet lettere for de mange brugere, der dagligt færdes i trafikken.
Med Synlig rutevejledning bliver det nu muligt at få et hurtigt overblik over ruten direkte fra låseskærmen eller ruteoversigten uden at skulle starte navigationen.
Sådan skriver Mobilsiden.
Den innovative funktion er Googles svar på en længe efterspurgt feature blandt Google Maps-brugere, der ønsker en mere strømlinet og effektiv navigationsoplevelse.
Sådan virker det
Funktionen tilbyder realtidsoversigter over forventede ankomsttider og detaljer om det næste sving, hvilket eliminerer behovet for konstant at skulle låse telefonen op og åbne appen for at tjekke ruten.
Google annoncerede "Synlig rutevejledning" for første gang tilbage i februar 2023, men det er først nu, at virksomheden bekræfter, at funktionen er ved at blive udrullet til brugere globalt.
Det sker i kølvandet på introduktion af den ligeledes imponerende funktion ved navn Immersive View, som yderligere har beriget brugeroplevelsen i Google Maps.
Alt du skal vide
"Synlig rutevejledning" vil være tilgængelig på Android-enheder og iPhones med iOS 16.1 eller nyere.
Google lover desuden, at denne funktion vil blive implementeret i løbet af de kommende måneder.
For dem, der måtte ønske at deaktivere denne funktion, er processen ligetil. Det kræver blot følgende trin inde i Google Maps-appen:
Gå til Indstillinger > Navigationsindstillinger. Scrol herefter ned til afsnittet “Visning af kortet”, hvor man kan finde og slå funktionen fra.