Liva Høyberg
Forskere peger på, at symptomer er vigtigere end systematiske tjek – her er tegnene, du skal kende.
Endnu engang må 65-årige danske mænd se langt efter den nationale screening for udposninger på legemspulsåren.
Selvom Sundhedsstyrelsen siden 2022 har anbefalet undersøgelsen, er der heller ikke på finansloven for 2026 afsat midler til at gå i gang. Det vækker bekymring blandt landets karkirurger, der frygter for de patienter, som først opdages, når en udposning brister – ofte med tragiske følger.
Når symptomerne viser sig for sent
En bristet udposning giver typisk pludselige og kraftige smerter i mave eller ryg. For mange kommer diagnosen for sent, og derfor har der været håb knyttet til en systematisk screening af 65-årige mænd. En ultralydsundersøgelse kan nemlig opdage sygdommen i tide.
Men ikke alle eksperter er lige bekymrede for, at screeningen igen udskydes. Torben Jørgensen, læge, kirurg og tidligere professor, ser anderledes på sagen:
”Det er bedre, at patienter går til læge, hvis de er bekymrede, end at sundhedsvæsnet beder patienter uden symptomer komme til undersøgelse,” siger han.
Giver screening mindre dødelighed?
Verdenssundhedsorganisationen WHO udsendte sidste år en rapport om systematisk screening for hjerte-kar-sygdomme, og konklusionen var tydelig: Generelle helbredstjek hos symptomfri personer ser ikke ud til at give færre blodpropper eller slagtilfælde.
Dog er udposninger på legemspulsåren en undtagelse.
Tidligere undersøgelser har antydet, at screeningsprogrammer kan nedsætte dødeligheden i gruppen af mænd over 65 år. Men Torben Jørgensen påpeger, at disse studier er ældre – og at både rygevaner og behandlingsmuligheder har ændret sig betydeligt siden.
Folkesundhed kontra individuel sikkerhed
Når forskere vurderer screeningsprogrammer, ser de på den samlede sundhedsgevinst. Her vurderer Torben Jørgensen, at udposningsscreening ikke flytter meget: “Det hjælper ikke på folkesundheden,” konkluderer han.
Men kan det hjælpe den enkelte? Måske – og derfor understreger han, at det altid er en god idé at tale med sin læge, hvis man er bekymret.
Han peger også på, at der er bivirkninger ved screeninger. Nogle tilstande ville måske aldrig udvikle sig, og behandling efter et fund kan i sig selv være risikabel.
Lyt til kroppen – og til dine nærmeste
Forskning viser, at mænd ikke altid er gode til at søge læge. Derfor kan partnerens bekymring være et vigtigt signal. Torben Jørgensen fremhæver, at personer i parforhold har bedre mulighed for at opdage tidlige tegn på sygdom, fordi man holder øje med hinanden.
Hans råd er enkelt og klart: Gå til lægen, hvis du mærker symptomer eller blot er bekymret. Sundhedsvæsenet er der for at hjælpe – og en tidlig vurdering kan gøre hele forskellen.
Denne artikel er baseret på information fra Senior news.
