Professor: Kødalternativer ikke nødvendigvis sundere end "den ægte vare"

Sundhed

21/05/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Går du og overvejer, om du skal købe rødbedebøffer med hjem i stedet for bare røde bøffer, så er det måske værd at kigge på ingredienser og næringsværdierne på det grønne alternativ.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har helt sikkert set dem i supermarkedets køledisk. Kødalternativer fra Tofu til bulgurbøffer stormer frem på de danske markeder med den underforståethed, at de er bedre og sundere alternativer til hakket oksekød og kyllingefilet.

Men ifølge en gruppe danske forskere er det ikke nødvendigvis den fulde sandhed.

Det fortæller UdeOgHjemme.

Selvom der er enighed om, at produkterne har en bedre påvirkning af vores klima, så er der mange af de samme helbredsproblemer forbundet med de kødfri planteprodukter som der er med kødet, de skal erstatte.

Forarbejdede fødevarer

Noget af det værste man kan putte i munden er de såkaldte forarbejdede fødevarer. Det er produkter, der er lavet helt eller delvist i forvejen for at spare tid derhjemme som f.eks. kyllingenuggets eller færdigretter

Problemet med disse produkter er, at de ofte er proppede med fedt, sukker og salt for at maksimere smagen på bekostning af sundheden.

Selvom de kødfri alternativer gerne ønsker, at du skal forbinde deres varer med en sundere livsstil, så vil de forarbejdede udgaver af deres produkter ofte komme med de samme tilsætningsstoffer.

Professor i ernæring ved Københavns Universitet, Susanne Bügel, siger: "Ser man på markedet for plantebaserede kødalternativer, får man hurtigt et indtryk af, at det er nogle produkter, som aldrig har set en fødevare. Meget af det er meget processeret."

Sundhedsboost

Hvis man ønsker at spise mindre kød med henblik på at blive sundere bør man i stedet fokuserer på ubearbejdede råvarer som bønner, kål og rodfrugter, der på egen hånd sagtens kan fungere som erstatning for kød. F.eks. ved at komme linser tomatsovsen eller havregryn i frikadellefarsen.

Ifølge Daniel Ibsen, der arbejder på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed går det ikke "... at man bare bytter burgerbøffen af hakkekød ud med en køderstatnings-bøf og så videre, hvis man samtidig også vil være sundere."

I stedet anbefaler eksperter, at man supplerer sin kost med kosttilskud i stedet og samtidig skruer op for motionen, hvis man ønsker en bedre kost og et sundere helbred. Hvis man stræber efter at omlægge sin kost, så den i højere grad er plantebaseret bør man være opmærksom på, at ens kost kan blive fattig på calcium og jern, der derfor skal findes andre måder at indtage.