Er det bedst at løbe på løbebånd eller i det fri? Der er (som regel) en klar vinder

Sundhed

07/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Tusindvis af danskere snører dagligt løbeskoene for at få et par kilometer i benene med en løbetur.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle gør det i det fri, andre gør det på et løbebånd, og hvad man foretrækker er selvfølgelig op til den enkelte.

Når det så er sagt, så er der faktisk en af de to muligheder, der (som regel) er det bedste valg, hvis vi ser udelukkende på sundheden.

Og det er løb i det fri.

Hvorfor er det så sådan?

Er det dig eller underlaget?

Når du løber i det fri, skal du bruge kræfter på at flytte din krop fremad. Underlaget rykker sig ikke nogen steder, det er dig og din krop, der er i bevægelse.

Det er næsten lige omvendt på et løbebånd. Når bånden kører under dig, kan det godt være, du bevæger dig, men du "hopper" faktisk bare op og for hver gang, du tager et skridt.

Misforstå mig ikke, løbebånd kan være super sundt, og det er altid at foretrække frem for ikke at lave noget - men når det er underlaget, der bevæger sig i stedet for dig, går du glip af en lang række fordele ved at løbe i det fri:

  • Du får ikke belastet dine muskler på samme måde, hvilket ikke giver lige så god styrketræning

  • Du får ikke frisk luft, som du gør, når du er ude

  • Det kan være svært at holde den præcise fart, løbebåndet har, og det øger risikoen for, at du snubler, fordi du uden at bemærke det har sat arten ned, fordi du begynder at løbe tør for kræfter.

Her er løbebåndet bedst

Ja, det skal jo ikke være simpelt, og løbebånd er faktisk det bedste valg i flere scenarier.

Hvis du for eksempel har en skade, som du skal træne dig op fra, er det en god idé at starte på løbebånd.

Derudover kan det også være en god idé at bruge et løbebånd, hvis du har lidt svage knæ, da løbebåndet er mere elastisk og dermed mere skånsomt for leddene, når du lander og sætter af.

Endelig er der også den fordel, at du altid har nogen omkring dig, hvis du får det dårligt.

Det vigtigste er imidlertid bare, at du får gjort en af delene, eller i hvert fald får rørt dig på anden hvis - og undertegnede forstår godt, at det danske vintervejr ikke er det mest indbydende at tage en udendørs løbetur i!