Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er nogle kendte mærker, der er på listen.
Mange danskere starter dagen på samme måde.
Et bad, tandbørsten i munden og en hurtig omgang deodorant, inden man går ud ad døren.
De færreste spekulerer over indholdet i den roll on eller spray, der står fast på badeværelseshylden.
Den ryger ofte i indkøbskurven af vane, når den gamle er tom.
Personlig pleje er blevet en naturlig del af hverdagen fra de tidlige teenageår.
Derfor vækker det også opsigt, når en større test sætter fokus på ingredienserne.
En ny norsk gennemgang af deodoranter har nu skabt debat om indholdet i flere kendte mærker, som også sælges i Danmark.
Det skriver forbrukerradet
Dybt forvirrede
Det norske Forbrugerråd har undersøgt 43 deodoranter for stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller belastende for miljøet.
16 produkter ender med bundkarakter, fordi de indeholder ét eller flere stoffer med mistanke om hormonforstyrrende effekt.
Blandt dem er velkendte mærker som Dove, Rexona og Axe.
Ifølge Forbrugerrådet er ingen af produkterne farlige at bruge alene. Bekymringen handler om den samlede påvirkning fra mange produkter i hverdagen.
“Din deodorant udgør i sig selv ikke en fare for sundhed eller miljø. Men når vi udsættes for mange problematiske stoffer fra forskellige kilder over tid, kan den samlede belastning blive høj,” siger Elin Volder Rutle, bæredygtighedschef i det norske Forbrugerråd.
Blandt fundene er stoffet Benzyl Salicylate, som optræder i 12 af produkterne.
Studier peger på, at det kan efterligne det kvindelige kønshormon østrogen og dermed påvirke pubertet og fertilitet.
I to deodoranter fra Rexona fandt man tre af de problematiske stoffer på samme ingrediensliste.
Billige valg
Ni deodoranter får topkarakter i testen. Flere af dem er samtidig blandt de billigste. Änglamark, Neutral og Sanex er blandt de produkter, der klarer sig bedst og koster under 40 norske kroner.
Flere af de bedst bedømte varianter er uden parfume, selv om der også findes hæderlige alternativer med lavt indhold af duft.
Heller ikke apotekets hylder er en garanti for et bedre valg. Seks af produkterne i testen var købt på apotek, og to af dem endte i bunden.
“Mange tror måske, at apoteksprodukter har særligt sikre ingredienslister, men det er ikke nødvendigvis tilfældet,” siger Elin Volder Rutle.
Forbrugerrådet mener, at reglerne bør strammes, så der i højere grad tages højde for den såkaldte cocktaileffekt, hvor flere stoffer tilsammen kan påvirke kroppen.
For danske forbrugere, der ofte køber de samme internationale mærker, kan testen være værd at have med i overvejelserne næste gang deodoranten skal lægges i kurven.
