Opdagelsen udvider forståelsen af årsagerne til behandlingskrævende depression, og peger samtidig på et behov for også at satse på nye behandlingsformer. ”For eksempel en kombination af visse psykedeliske stoffer og psykoterapi”, siger lederen af projektet professor Vibe Frøkjær.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Et hold danske forskere har som de første vist, at sunde og raske mennesker med en særlig hjernekemisk- og psykologisk profil er i højrisiko for på sigt at udvikle behandlingskrævende depression.
Opdagelsen er netop offentliggjort i Nature, et af verdens vigtigste videnskabelige tidsskrifter. Bag arbejdet står forskere fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.
Den profil, der bringer ellers sunde og raske mennesker i højrisiko for at udvikle alvorlig depression – uden at de i øvrigt har den ringeste anelse om eksistensen af denne helbredstrussel – opstår som følge af et samspil mellem to forhold, viser Nature-artiklen:
På den psykologiske side er der tale om en profil præget af en række såkaldt nervøse personlighedstræk, heriblandt: Udtalt ængstelighed. Bekymring for, hvordan man bliver opfattet af omverdenen og en lav stresstærskel.
Mens det på den hjernekemiske side handler om et særligt fordelingsmønster i nogle af de receptorer (af typen serotonin 2A), som formidler hjernens interne kommunikation ved hjælp af signalstoffet serotonin.
”Når disse forhold inden for hhv. personlighed og hjernekemi er til stede hos et menneske samtidig, så stiger hans eller hendes risiko for på sigt at udvikle behandlingskrævende depression. Det er det, vi kan vise”, fortæller Vibe Frøkjær, professor i neuropsykiatri ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har været leder af holdet bag Nature-artiklen, der har modtaget forskningsstøtte fra Lundbeckfonden og Innovationsfonden.
Opdagelsen udvider forståelsen af behandlingskrævende depression, og det er i sig selv meget tilfredsstillende, siger Vibe Frøkjær: ”Alle mennesker kan blive ramt af depression, der i nogle tilfælde kan opstå tilsyneladende helt uden forvarsel. Men jo bedre vi forstår de meget komplekse psykologiske- og hjernekemiske samspil, der ligger bag depression, jo bedre bliver vores muligheder alt andet lige også for at kunne behandle og forebygge sygdommen. Samtidig understreger vores opdagelse, at det er nødvendigt at være åben over for i nogle tilfælde at bruge nye former for behandling af depression. For eksempel en kombination af psykoterapi og psykedeliske stoffer som psilocybin. Det er et andet vigtigt aspekt af det, vi har fundet ud af”, siger Vibe Frøkjær.
Størst risiko hos kvinder
Den markante og depressionsfremmende kobling mellem visse personlighedstræk og hjernens kemi, som det danske forskerhold har opdaget, afføder spontant tanken: Hvor stor en del af befolkningen har egentlig denne profil?
”Svaret er, at det kan man faktisk ikke sige noget præcist om”, fortæller Anjali Sankar fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Hun har en Ph.d. i psykologi og neurovidenskab, hun er førsteforfatter på Nature-artiklen – og hun har stået i spidsen for de avancerede og komplekse analyser, der førte til opdagelsen af den særlige risikoprofil:
”Det er vigtigt at understrege, at risikoprofilen som sådan er reel. Har man denne profil, så har man en øget risiko for på sigt at udvikle behandlingskrævende depression - det er der slet ingen tvivl om. Men resultaterne af undersøgelserne af de i alt 131 frivillige forsøgspersoner, vi oprindelig hjerneskannede og testede psykologisk - og derefter fulgte over en periode på op til 19 år i sundhedsregistrene - kan ikke med statistisk sikkerhed siges at gælde for hele befolkningen”, forklarer hun:
”Vi kunne se, at i alt 15 af de 131 frivillige forsøgspersoner – cirka 13 pct. – udviklede depression i løbet af de 19 år, og at tendensen var mest udtalt hos forsøgspersoner med den særlige profil. Samtidig kunne vi se, at risikoen for at udvikle depression målt over hele perioden var 24 pct. hos kvinderne mod syv pct. hos mændene. Det afspejler også den virkelighed, vi i øvrigt kender fra depressionsforskningen – at kvinder rammes langt hyppigere end mænd af behandlingskrævende depression”, siger Anjali Sankar.
Men når man nu kender risikoprofilen for udvikling af svær depression hos sunde og raske mennesker, vil det så være muligt at bruge den viden til at lave en form for test – der kan fungere som en slags advarsel mod en mulig kommende depression?
Tanken er sådan set nærliggende, men næppe let at føre ud i livet, vurderer professor Vibe Frøkjær:
”Jeg tror, vi i stedet står os bedst ved at søge at leve naturligt, så vi hver især folder os mest muligt ud – uden at blive syge af det. Og prøve at gøre det med fokus på både stresshåndtering og det faktum, at ingen af os hverken kan eller skal gå gennem livet uden at få knubs af det”.
