Det danske håndboldlandshold mangler stadig at spille fem kampe ved EM – først og fremmest kampen fredag aften mod svensken, som danskerne har haft utallige hårde opgør mod.
Slutresultatet ved EM er dog tilsyneladende givet på forhånd: Gidsel, Landin, Pytlick, Hansen, Nielsen og de andre stjerner ender med guldmedaljerne om halsen – det vurderer oddsætterne hos Danske Spil, som aldrig før har været så sikre på et så tidligt tidspunkt i turneringen.
”Det danske landshold er simpelthen så stærkt kørende, at sandsynligheden for danske guldmedaljer er større end sandsynligheden for, at et hvilket som helst af de 11 øvrige hold vinder turneringen. Og det er faktisk historisk, for vi det har vi aldrig før kunnet sige så tidligt i en slutrunde, hvor der stadig er så mange hold med, og så meget, der endnu ikke er afgjort” fortæller Mads Mortensen, der er oddssætter og håndboldekspert hos Danske Spil.
De sidste 4 opgør
Hvis man kigger lidt tilbage i kalenderen på de sidste fire gange, Danmark og Sverige er tørnet sammen i herrehåndbold, vidner det om et tæt opgør i aftenens kamp.
Senest, de to mandskaber mødtes, var ved EHF Euro Cup'en i foråret 2023, hvor Danmark vandt med 37-31.
I oktober 2022 var det imidlertid svenskerne, der trak sig sejrrigt ud med 34-32.
I april 2022 var der en venskabskamp, som Danmark vandt med otte mål, mens svenskerne vandt med tre ved OL i 2021.
Men historien betyder ingenting, når først bolden gives op, ogselvom der stadig er 12 hold tilbage ved EM, og de kan alle stadig nå at vinde turneringen, men hos Danske Spil vurderer man alligevel, at Danmark har lagt svellerne solidt i jorden og buldrer sikkert afsted mod guldet.
”Det danske hold er klart turneringens bedste. Det gælder, når man ser på de syv, der starter inde, men også – og måske især – når man tager bredden af truppen med i betragtning. Tag nu målmandsposten, som jo er så vigtig i håndbold: Niklas Landin har præsteret næstflest redninger af alle turneringens målmænd, og samtidigt er der kun fire målmænd, der har en højere redningsprocent end ham – og en af dem er Emil Nielsen,” siger Mads Mortensen.
Udover en mur bagtil har det danske hold en sprudlende offensiv med bl.a. Mathias Gidsel. Den elegante dansker har indtil nu 27 mål (i øvrigt uden straffekast) og 19 assist i turneringen.
Danmark møder Sverige kl. 20.30 i aften, og kampen kan blandt andet følges på TV2. Finalen spilles næste søndag.