Han vandt 10,3 mio. kroner - men han må ikke få pengene

Sport

22/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Altså trofæet er da flot at have stående derhjemme, men mon ikke, han også godt ville have haft præmiepengene?

I weekenden skete der noget, der ikke er sket i 33 år.

Okay, der skete nok flere ting, som ikke er sket i 33 år, men artiklen her handler om noget bestemt fra sportens verden.

For den blot 20-årige amerikaner, Nick Dunlap, vandt natten til mandag dansk tid nemlig turneringen American Express på den amerikanske PGA Tour i golf - som amatørsspiller.

Faktisk er han andetårsstyrende på University of Alabama, så han bruger ikke engang størstedelen af sin tid på at svine golfkøller.

Men sejren har uden tvivl fået en noget bittersød smag for den unge vinder. For pengepræmien på 10,3 millioner kroner, kan han godt skyde en hvid pil efter.

Her er forklaringen

Når Dunlap ikke er professionel, er han nemlig ikke berettiget til pengepræmien, ifølge PGA Tour'ens regler.

Pengene går derfor i stedet til sydafrikanske Christiaan Bezuidenhout, som fik andenpladsen i turneringen.

"Jeg følte, at manuskriptet for i dag allerede var skrevet," siger den 20-årige vinder i følge Ritzau.

Dunlap er den første amatør, der vinder en titel på PGA Tour, siden amerikanske Phil Mickelson i 1991 vandt Northern Telecom Open i Tuscon i delstaten Arizona.

Samtidig er Dunlap den næstyngste titelvinder på PGA i de seneste 90 år.

I det mindste kan Dunlap tage trofæet fra sejren med sig hjem, så han i hvert fald har et bevis på, hvad han har præsteret.