Ny musical om dronning Margrethes liv - de skal spille dronningen og Prins Henrik

Royalt

12/10/2022

Dronning Margrethes liv bliver lavet som musical i 2023. Foto: Shutterstock
Dronning Margrethes liv bliver lavet som musical i 2023. Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er faktisk 4 forskellige skuespillerinder, der får æren af at spille dronningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til sommer ser en ny musical dagens lys, men det er ikke en hvilken som helst forestilling.

Den kommer til at hedde "Margrethe" og handler om Danmarks regent, dronning Margrethe II.

Forestillingen vil portrættere 4 forskellige perioder af dronningens liv, og derfor er der også 4 forskellige skuespillerinder, der får æren af at optræde som Danmarks regent.

Den mest kendte er nok Ulla Henningsen, mange danskere vil huske i rollen som Iben i Matador. Derudover vil sanger og skuespillerinde Xenia Lach-Nielsen, det unge talent Emilie Groth og en barneskuespiller kunne skrive en rolle som dronning Margrethe på CV'et.

Det skriver Ritzau.

Forbryderen fra "Krummerne" spiller prins Henrik

Dronning Margrethes nu afdøde mand, prins Henrik, bliver spillet af den erfarne skuespiller Peter Schrøder, der senest har spillet med i Anden Verdenskrigs-filmen "De forbandede år".

Folk fra de yngre generationer vil nok bedst kende ham fra sin rolle som forbryderen Boris i de ikoniske børnefilm, "Krummerne".

Han er også kendt som forbryderen Boris i de populære børnefilm "Krummerne".

Fejrer 50-års jubilæum

Forestillingen bliver den første musical om dronning Margrethe og er en 50-års jubilæumsforestilling.

I løbet af forestillingen vil publikum få indblik i forskellige perioder af dronningens liv, blandt andet markante øjeblikke som hendes fars død, kroningen og den mangeårige virak omkring den afdøde prinsgemal.

Den viser også de årlige nytårstaler, forholdet til pressen og dronningens livslange kærlighed til teatret.

Forestillingen får premiere den 23. juni 2023 på Det Kongelige Teater. Foruden i København spilles musicalen også i Odense og Aarhus.