Midt i valgkampen - folketingsmedlem udgiver single

Generelle nyheder

12/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Han lover, at den ikke handler om politik!

Valgkampe har i årevis budt på spøjse indslag fra kandidaterne, så de kan skille sig ud fra mængden.

Men at uddele roser og æbler på gader og stræder er ikke ligefrem noget, der går viralt i vore digitale tider.

Derfor har en række politikere gennem årene forsøgt sig med sange til deres valgkamp.

Du husker måske den famøse valgkampssang for Zenia Stampe fra 2011, der indeholdt mandestrip, og Søren Pind har flere gange givet eksempler på sine Elvis Presley-efterligninger.

Under den igangværende valgkamp skal vi heller ikke snydes, men der er nu ikke tale om en egentlig valgkampssang. Det er i stedet Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, der har udgivet en ny single med sit band, Benny & the Black Ties.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Screendump, @bennyengelbrecht/Instagram

Men selvom singlen udkommer midt i en valgkamp, lover Benny Engelbrecht i opslaget på sin instagramprofil, at der altså ikke er tale om et politisk budskab.

For godt nok tales der i disse tider meget om at bygge bro mellem de politiske blokke, men titlen til trods handler sangen i stedet om venskaber i medgang og modgang.

Der holdes releaseparty i eftermiddag i Sønderborghus mellem kl. 16.30 og 18, men hvis du ikke har mulighed for at smutte forbi i det tidsrum, kan du høre sangen nedenfor.