Det døde Dronning Elizabeth af

Royalt

29/09/2022

Dronning Elizabeth II's dødsårsag er blevet offentliggjort. Foto: Shutterstock
Dronning Elizabeth II's dødsårsag er blevet offentliggjort. Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Dødscertifikatet er offentliggjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den britiske dronning, Elizabeth II, gik bort d. 8. september i en alder af 96 år.

I dagene efter blev der spekuleret vidt og bredt i, hvad årsagen til hendes død var.

Flere lagde blandt andet mærke til, at dronningen have tydelige plamager på hendes håndryg, da hun hilste på den nyudnævnte britiske premierminister, Liz Truss, og flere læger var endda i medierne for at give deres bud på, hvad plamagerne skyldtes - og om de havde noget med monarkens død at gøre.

Nu er dronnings dødscertifikatet imidlertid blevet offentliggjort, og her står dødsårsagen ganske tydeligt:

Dronning Elizabeth II døde af alderdom.

Foto: Screendump, Twitter @NBCNews

Foto: Screendump, Twitter @NBCNews

Dronning Elizabeth II overtog den britiske trone i 1952, og dermed nåede hun at sidde i mere end 70 år. Det bringer hende helt op på en andenplads på listen over længst siddende monarker i verdenshistorien (kun overgået af den franske konge, Louis XIV, der sad i mere end 72 år).

Med til den historie hører dog, at dronningen overtog det ærefulde hverv i en alder af 26 år, hvorimod Louis XIV satte sig på tronen som blot 4-årig.

Efter dronningens død er hendes ældste søn, Charles blevet konge af Storbritannien og de 14 andre Commonwealth-områder (herunder Canada og Australien).

Han er 73 år og har tidligere haft titlen Hertug af Wellington, men er nu kendt som Kong Charles III.