Turistby har indført entrépris: Nu bliver prisen sat op

Rejse

20/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan give over 2000 kroner i bøde ikke at have billet til byen.

Sommeren er i fuld gang, og danskerne strømmer sydpå for at nyde sol, strand og afslapning.

De populære feriedestinationer tiltrækker mange turister, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der af og til kan blive gjort nye tiltag, som besøgende bør være opmærksomme på.

Og det er netop sket i et yndet danske rejsemål

Har fordoblet entrépris

Sagen er den, at Venedig har indført en ny entréafgift på 75 kroner for besøgende i de mest populære perioder, hvorfor det nu står klart, at det bliver dyrere at besøge den spektakulære feriedestination.

Det norske medie Dagbladet skriver, at afgiften tidligere er blevet testet, hvor prisen var omtrent halvdelen.

I løbet af prøveperioden genererede byen omkring 15 millioner kroner i indtægter. Enkelte dage havde byen mere end 25.000 besøgende, som betalte for adgang.

For at komme ind i Venedigs centrum mellem 8.30 og 16.00 kræver det nu, at du har en billet.

Kan give voldsom bøde

Selvom der ikke er en fysisk adgangskontrol, kan turister uden billet risikere en bøde på mellem 50 og 300 euro (cirka 400 til 2200 kroner, red.), hvis de bliver taget i en kontrol.

Venedig har årligt omkring 15 millioner turister, hvilket belaster byens infrastruktur og miljø.

Simone Venturini, der er medlem af byrådet, understreger, at tiltaget bliver gjort for at imødekomme et større problem:

"Masseturismen er en stor udfordring for alle Europas turistbyer, men vi er små og sårbare, hvilket gør os mere udsatte. Derfor handler vi tidligere end andre i håb om at finde løsninger," siger hun.