Nye pasregler i Tyskland: Du kan risikere at blive afvist ved grænsen

Rejse

23/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Flere danske pasformer er ikke længere gyldige i landet.

Tyskland har længe været, er, og vil nok altid være, en yndet rejsedestination for danskere, der ønsker at slippe lidt væk fra dagligdagens trummerum.

Men hvis du har planer om at pakke bilen og tage på en forlænget weekend i Hamborg eller måske Berlin, kan du ende med at få en rigtig kort tur - faktisk en, der ikke engang når uden for Danmarks grænser.

Der er nemlig får nyligt kommet nye regler for danske pas i Tyskland, og det betyder, at du gør klogt i at tjekke dit pas, allerede nu, selvom du måske først skal afsted om noget tid.

Flere pasformer er ikke længere gyldige

Førhen har det nemlig været sådan, at man kunne bruge det danske pas i stort set alle former, også i form af forlænget pas eller nødpas.

Men den tid er ovre.

Udenrigsministeriet har Tyskland nemlig indført nye regler, som betyder, at forlængede pas ikke længere anerkendes ved indrejse i Tyskland.

Derudover kan nødpas heller ikke længere bruges til at rejse ind i Tyskland. Det kan dog bruges ved hjemrejse til Danmark. De samme regler gør sig gældende for EU-nødpas.

Derudover kan visse viseringer og stempler i dit pas medføre, at du kan blive nægtet indrejse.

Du kan læse mere om reglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor du også opfordres til at kontakte den tyske ambassade, hvis du har spørgsmål.