Tennisbolden kan gøre en stor forskel på ferien
De fleste, der rejser på ferie, husker passet, opladeren og de vigtigste toiletsager, når kufferten skal pakkes.
Men en helt almindelig genstand fra sportsbutikken har de seneste år fået en fast plads i håndbagagen hos mange erfarne rejsende.
En tennisbold.
Selvom det måske virker underligt, fremhæver både eksperter og rutinerede flypassagerer, at den lille gule bold kan gøre lange flyrejser langt mere behagelige.
Det skriver mediet Metro.
Kan reducere ømhed
Mange timer i et flysæde kan føre til stivhed og ømme muskler i både ryg, ben og skuldre.
Her kan en tennisbold ifølge sundhedseksperter være en simpel løsning.
Bolden kan bruges til nænsomt at massere muskler og trykpunkter ved at rulle den mod ryggen, lårene eller skuldrene.
Osteopat og søvnterapeut Tracy Hannigan anbefaler blandt andet at lægge bolden i et håndklæde, så den bliver nemmere at kontrollere.
“Et godt trick er at tage et håndklæde, placere bolden i midten og rulle det sammen som en pølse.”
På den måde bliver det lettere at skabe et behageligt tryk på ømme områder, uden at bolden triller væk.
Populært blandt rejsende
Tricket er også blevet populært på sociale medier og rejsefora, hvor mange deler deres egne erfaringer.
Nogle anvender bolden mod smerter i lænden under flyrejsen, mens andre bruger den til at løsne spændinger i ryggen efter mange timers stillesiddende rejse.
En af fordelene er samtidig, at tennisbolden næsten ikke vejer noget og fylder meget lidt i tasken.
Ud over tennisbolden anbefaler eksperter også, at man laver regelmæssige strækøvelser under flyveturen.
Selv små bevægelser kan være med til at reducere stivhed og forbedre blodcirkulationen.