Stopper i Folketinget - har været medlem siden 2011

Politik

01/12/2023

Foto: Charlotte de la Fuente/Norden.org, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Charlotte de la Fuente/Norden.org, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Hun er blevet udpeget til en helt anden post.

”Jeg er glad for, at regeringen kan udnævne Annette Lind som kommende generalkonsul i Flensborg. Det dansk-tyske forhold begynder ved grænseområdet, og generalkonsulen spiller en central rolle som diplomatisk forpost i grænselandet. Det gælder ikke mindst i forhold til det danske mindretal og for danske interesser i grænseområdet."

Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en pressemeddelelse i anledning af, at Annette Lind (S) nu altså siger farvel til Folketinget, hvor hun har været medlem siden 2008.

#Arbejdet som generalkonsul indebærer stor politisk kontakt med nøgleaktører i grænseområdet. Jeg er sikker på, at Anette Lind kommer til at fylde rollen ud på bedste vis med sit brede politiske netværk og erfaring på det internationale område," lyder det videre fra udenrigsministeren.

Stolt over tilliden

Annette Lind siger i forbindelse med udnævnelsen:

”Jeg er stolt over den tillid, som regeringen har vist mig. Det er en af de muligheder, som man ikke kan sige nej til. Nu ser jeg ser frem til at forsætte og styrke indsatsen for det danske mindretal og til en dagligdag i grænseregionen. Det dansk-tyske forhold har måske aldrig været vigtigere end det er i dag. Derfor er det afgørende for mig, at vi udvikler det samarbejde og gør de danske interesser i grænselandet gældende. Jeg ser frem til at starte arbejdet.”

Annette Lind vil tiltræde i stillingen som dansk generalkonsul i Flensborg den 1. marts 2024. Hun afløser den nuværende generalkonsul Kim Andersen, der tiltrådte i 2017.

Anette Lind vil på grund af udnævnelsen som generalkonsul udtræde af Folketinget per 29. februar 2024. Udnævnelsen er betinget af de tyske myndigheders formelle accept.