Skattelettelser på vej: Bliver præsenteret her til morgen

Politik

12/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mon ikke, der er en del, der vil følge nysgerrigt med.

De seneste dage har det handlet om halveringen i antallet af mandater i Europa Parlamentet, og om Troels Lund Poulsen bør fortsætte som Forsvarsminister ved siden af sin rolle som vicestatsminister og formand for partiet Venstre.

Læg dertil, at Lars Løkke Rasmussen (M) på valgaftenen søndag var klar i mælet om, at resultatet fra EP-valget skulle ses som en advarsel til regeringen fra vælgerne om, at danskerne ikke er tilfredse med, hvordan Danmark bliver ledet under SVM-regeringen.

Men i går fik Troels Lund Poulsen drejet snakken væk fra både dårlige valgresultater, og om han har for mange kasketter på.

For hvis der er et ord, der for alvor kan fange danskernes opmærksomhed, så er det skattelettelser.

Bliver præsenteret i dag

I et interview med flere danske medier, herunder TV 2, blev Troels Lund Pulsen i går, tirsdag, spurgt til netop Lars Løkkes Rasmusses udmelding om, at regeringen skal finde på noget, og en klassiske Venstre-sag må siges at være skattelettelser.

"For Venstre er det afgørende, at vi skal fortsætte med at være ambitiøse i det regeringssamarbejde, vi har. Vi har investeret massivt i at forbedre vores velfærd, og lige om lidt så kommer vi også med markante skattelettelser i forhold til en ny iværksætterstrategi, som vi præsenterer, og derudover også andre gode initiativer med dansk erhvervsliv," sagdeTroels Lund Poulsen.

Med investeringerne i velfærd henviser vicestatsministeren til kommuneaftalen og den regionsaftale, der blev indgået for nogle dagen siden.

Strategien præsenteres her til morgen kl. 09:30.