Må udsætte undskyldning - der var for mange, der ville med

Politik

28/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Nu bliver det første engang efter sommerferien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mellem 1933 og 1980 blev både børn, unge og voksne anbragt i sær- og åndssvageforsorgen udsat for overgreb og svigt.

Det vil den nuværende regering gerne sige officielt undskyld for, og det var faktisk meningen, at det skulle ske ved et særligt arrangement d. 8. maj 2023.

Men selvom nogle har ventet mindst 43 år på, at få det officielle Danmarks ord for, at behandlingen ikke var i orden, må de vente med at få den officielle undskyldning.

For arrangementet er nemlig blevet udskudt. Årsag: Der var simpelthen for mange, der ønskede at deltage i arrangementet.

Efter sommerferien

I en pressemeddelelse skriver Social- Bolig og Ældreministeriet:

"Undskyldningsarrangement for tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, udskydes til efter sommerferien

Grundet stor interesse for at deltage i undskyldningsarrangementet for de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, udskydes arrangementet til efter sommerferien.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil på vegne af regeringen give en undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb.

Af hensyn til et stort ønske fra mange om at deltage i arrangementet, der var planlagt til 8. maj, udskydes arrangementet til efter sommerferien.

Det sker for at sikre de rette rammer, så flere kan deltage i arrangementet.

Der bliver meldt nærmere information ud senere."