Sebastian Juul
Ny regel sender flere penge til pensionister
Her er teksten omskrevet med samme betydning, tone og omtrent samme længde:
For mange danskere bliver folkepensionen starten på en ny periode i livet.
Efter årtier på arbejdsmarkedet består hverdagen for nogle af mere fritid, mens andre vælger at fortsætte med at arbejde eller supplere pensionen med andre indtægter.
Fælles for de fleste er dog, at økonomien stadig spiller en væsentlig rolle.
Derfor følger mange seniorer reglerne for folkepension og pensionstillæg tæt.
Selv små ændringer kan have betydning for, hvor mange penge der hver måned går ind på kontoen.
Netop en ændring af reglerne fra 2023 har nu vist sig at have en mærkbar effekt.
Nye tal viser, at titusindvis af folkepensionister i dag får pensionstillæg, som de tidligere ville være blevet snydt for.
Bag udviklingen står beslutningen om, at arbejdsindkomst ikke længere tæller med i beregningen af pensionstillægget.
Det betyder, at hverken pensionistens egen løn eller en ægtefælles arbejdsindtægt længere medfører modregning.
Sådan skriver Faglige Seniorer.
Flere får del i tillægget
Omkring 35.000 flere pensionister får nu det fulde pensionstillæg, mens yderligere omkring 35.000 flere modtager et reduceret tillæg.
Samtidig er antallet af folkepensionister, som slet ikke får pensionstillæg, faldet med knap 14.000 personer siden 2022.
Det er sket, selvom det samlede antal folkepensionister er steget betydeligt i samme periode.
I dag får tæt på en million folkepensionister enten fuldt eller reduceret pensionstillæg.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet af Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Arbejde og pension går hånd i hånd
Udviklingen hænger også sammen med, at flere seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet.
De nye regler gør det muligt at kombinere lønindkomst med pensionstillæg uden den modregning, der tidligere kunne gøre det mindre attraktivt at arbejde efter pensionsalderen.
Blandt de 67-årige er udviklingen særligt tydelig.
I 2024 modtog mere end 13.000 arbejdende 67-årige også folkepension. Heraf fik omkring 9.000 det fulde pensionstillæg. Året før var tallet kun 3.200.
Selvom staten dermed udbetaler flere pensionstillæg end tidligere, tyder tallene ikke på en markant ekstraregning.
De arbejdende pensionister bidrager fortsat med skatteindtægter, og den samlede stigning i udgifterne til folkepension ligger kun marginalt over det niveau, som et større antal pensionister og højere pensionssatser i sig selv ville have medført.
For mange seniorer betyder ændringen derfor, at økonomien er blevet lidt mere rummelig, samtidig med at de kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
