Over de sidste 11 år har danske forbrugere ubemærket bidraget med milliarder af kroner i gebyrer, hver gang de har anvendt betalingsservice eller indbetalingskort til at afregne deres regninger.
Dette problem, belyst af Forbrugerombudsmanden i et notat til Justitsministeriet, afslører en bekymrende praksis, der strider mod EU's regulativer etableret tilbage i 2011.
Det skriver Finans.
Ifølge EU's regler skal virksomheder ikke opkræve mere i gebyrer, end hvad det faktisk koster dem at håndtere betalingerne.
Alligevel viser det sig, at forbrugerne ofte har betalt betydeligt mere end så.
"Om det er korrekt eller ej, det kan kun domstolene slå fast, men jeg har ingen grund til at tro, at Forbrugerombudsmanden ikke har ret i sin vurdering," kommenterer Jonas Hedman, betalingsekspert og professor ved Copenhagen Business School til Finans.
Politisk chef i Forbrugerrådet Tænk vurderer, efter at have læst sagen, at der er blevet opkræve gebyrer fra danskerne i strid med EU-lovgivningen.
Justitsministeriet er tavst
Men sagen har stødt på en mur af tavshed fra Justitsministeriet, som tilsyneladende har ladet denne bekymring ligge ubesvaret siden 2019.
Dette har vakt stor frustration hos Forbrugerrådet Tænk, der nu opfordrer til en hurtig handling.
Uffe Rabe Krag kritiserer, at sagsbehandlingstiden er så lang - særligt når Forbrugerombudsmanden har taget direkte fat i Justitsministeriet.
Til trods for den åbenlyse fejl i implementeringen af EU's gebyrloft, der tillader virksomheder at opkræve uforholdsmæssige gebyrer for brugen af betalingstjenester, ser det ud til, at der endnu ikke er fundet en løsning.
Med millioner af transaktioner, der potentielt indebærer overpriser, står danske forbrugere tilbage med en regning, der langt overstiger det rimelige.
Justitsministeriet har endnu ikke leveret en klar afklaring på sagen. I mellemtiden fortsætter granskningen, og spørgsmålet om, hvorvidt Danmark korrekt har implementeret EU's gebyrloft, hænger fortsat i luften.
