Cheføkonom vurderer: Nye regler gør denne pensionstype mere attraktiv

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan ende med at give dig mere end 100.000 kroner!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pension er måske ikke det, de fleste tænker over i deres hverdag, men det ændrer ikke på, det er særdeles vigtigt at have styr på og, i hvert fald af og til, få givet et kig og nogle overvejelser.

For pension er en kompliceret størrelse, og derfor er der også mange, der synes, det er uoverskueligt at kaste sig over at finde ud af, hvad der er det bedste for en.

Men d. 30. maj vedtog Folketinget en ny lov, der, ifølge privatøkonom hos PFA, Camilla Schjølin Poulsen, vil gøre en ellers overset pensionstype mere attraktiv.

Helt præcist er det aldersopsparingen, privatøkonomen fremæber.

Kan ikke miste ydelser

Førhen har mange afholdt sig fra at indbetale til netop den opsparing, fordi der var en risiko for at blive modregnet i sociale ydelser.

For eksempel har man hidtil risikeret at miste indtægter fra ting som boligstøtte, friplads i børnehaven og SU, hvis man indbetalte til en aldersopsparing i stedet for en anden pensionstype.

Årsagen var, at man ikke kunne få skattefradrag ved at indbetale til aldersopsparingen. Det kan, og kunne, man ved de andre pensioner.

Men de regler er altså blevet ændret, så fremover kan du frit indbetale til aldersopsparingen uden at frygte at blive trukket i ydelser.

Men hvem vil det så være mest attraktivt for?

Over 100.000 kroner

Camilla Schjøling Poulsen siger til Ritzau, at hun tror, en del danskere i højere grad vil begynde at betale mere til alderspensionen.

Hun opfordrer faktisk direkte til det, særligt hvis man ikke betaler topskat.

Den store gevinst ved aldersopsparingen viser sig for alvor ved pensionstidspunktet.

I og med at hverken opsparingen eller udbetalingerne modregnes i folkepensionen, kan det over et langt liv løbe op over 100.000 skattefrie kroner, lyder det fra privatøkonomen.

Med netop aldersopsparingen har du faktisk også muligheden for at udbetale pengene, som du gerne vil have det. Du kan for eksempel få dem udbetalt i bidder over en længere periode, eller du kan få hele beløbet ud med det samme, hvis du skal investere i en ny bil eller vil på en ekstraordinær ferie.

Du kan både oprette og indbetale til en aldersopsparing, helt frem til 20 år efter at du har nået din pensionsudbetalingsalder.

Kort om tre pensionstyper

Aldersopsparing

Indbetalinger til aldersopsparing giver ikke skattefradrag, men man får til gengæld en lav afkastskat på 15,3 procent i hele opsparingsperionde.

Lige nu må der indbetales 9100 kroner årligt til opsparingen, men de sidste syv år før folkepensionsalderen, må du sætte hele 58.900 kroner ind.

Pengene kan udbetales som sum eller i mindre portioner. Udbetalingen er skattefri og giver ikke modregning i folkepensionens tillæg.

Ratepension

Her får du skattefradrag for dine indbetalinger op til 63.100 kroner årligt (2024).

Pengene udbetales som månedlige beløb over minimum ti år, og de beskattes som almindelig indkomstkat.

Udbetalingerne kan give modregning i folkepnsionens tillæg.

Livsvarig pension

Også her får du skattefradrag, og der er ikke noget loft over, hvad der må indbetales, så længe det sker via din arbejdsgiver.

Pengene udbetales, ligesom med ratepensionen, månedligt, men her får du penge, så længe du lever. Pengene beskattes som almindelig indkomstskat.

Her kan du også risikere modregning i folkepensionens tillæg.

Kilde: PFA